Carla Mickelborg bryder tavsheden om sexisme
LÆS OGSÅ: CARLA MICKELBORG SCORER STORT JOB
For tre år siden udgav Carla Mickelborg en bog, hvor hun fortæller, at hun som ung blev forført af en markant ældre skuespillerkollega.
I bogen “Hvad er det, du ved”, beskrev hun, hvordan en 26 år ældre kollega flirtede med hende, da hun selv kun var en meget ung kvinde.
Han pjattede gerne med hende på settet, og da hun selv var ved at udvikle sig, flirtede hun uskyldigt med den ældre kollega. Hun var så glad for hans nærvær, at hun ovenikøbet nåede at fortælle sin mor, at hun ville ønske, hun havde sådan en mand som sin far. Og aldersmæssigt kunne han have været det.
- Jeg tænkte den tanke, fordi han aldersmæssigt næsten kunne have været min far. Kysset kom derfor meget bag på mig, skrev Carla dengang.
I juni udkom DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", og den fik igen debatten til at blusse op.
Den nykårede "Love Island"-vært har også set dokumentaren, men her knap et halvt år efter har hun stadig ikke udtalt sig offentligt om den.
Det ændrede sig dog, da SE og HØR mødte Carla på Gran Canaria under optagelserne til realityprogrammet, som hun er vært for.
- Jeg synes, det er godt, at der kommer fokus på sexisme – ikke kun i musikbranchen eller filmbranchen, men overalt, svarede Mickelborg.
- Jeg er glad for, at det har været oppe at vende. Det er godt, uddybede hun.
Du kan se det hele i videoen øverst i artiklen!