SportI går

Alexander Zverev måtte indlægges på hospitalet: Kunne ikke trække vejret

Den tyske tennisstjerne er tilbage på banen nu, men tidligere på efteråret kæmpede han med en voldsom lungebetændelse
Alexander Zverev vandt tidligere på måneden Paris Masters. 
Alexander Zverev vandt tidligere på måneden Paris Masters.
 Foto: Julien De Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis man ser hans spil på banen disse uger, så er det svært at tro på, at han for bare et par måneder siden kæmpede en hård kamp med helbredet.

Læg dertil, at han selv gik ganske stille med dørene i forhold til, hvor slemt det i virkeligheden var.

Nu løfter Alexander Zverev så sløret for, hvor skidt han havde det, da han i slutningen af september måtte lade sig indlægge på hospitalet. Det gør hans til nyhedsbureauet DPA ifølge Aftonbladet.

- Da det var værst, følte jeg, at jeg slet ikke kunne trække vejret, fortæller han.

Det var en voldsom lungebetændelse, der i første omgang tog pusten fra den 27-årige tysker.

Efter tre dage med 40 i feber, var der ingen anden udvej end at lade sig indlægge.

Her viste en undersøgelse, at hans lungekapacitet var helt nede på 25 procent.

Det fik ham helt naturligt til at trække sig fra ATP-turneringen i Beijing.

Nu er han dog tilbage, og det er med et brag.

Senest vandt han nemlig den store turnering Paris Masters.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-13/20241102-153105-L-1920x1279web.jpg
Alexander Zverev slog tidligere på måneden Holger Rune i Paris Masters.
 Foto: Dimitar Dilkoff/AFP/Ritzau Scanpix

Han påstår dog selv, at han ikke er helt tilbage på 100 procent.

- Jeg bliver måske stadig træt lidt hurtigere, men jeg har det fint. Det betyder dog ikke, at mine lunger er kommet sig helt endnu, tilføjer han.

Onsdag møder Zverev norske Casper Ruud i sæsonfinalen i Torino.

Mandag vandt han første kamp i turneringen mod russiske Andrey Rublev.

Sponsoreret indhold