SportI går (opd. I går)

San Antonio Spurs melder ud: Træner Gregg Popovich fik et slagtilfælde

NBA-holdet kalder det for et "mildt slagtilfælde", som træneren fik tidligere i november. Det fortæller San Antonio Spurs onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP
San Antonio Spurs-træner Gregg Popovich fik et slagtilfælde tidligere på måneden. Det oplyser NBA-holdet onsdag ifølge AFP.
San Antonio Spurs-træner Gregg Popovich fik et slagtilfælde tidligere på måneden. Det oplyser NBA-holdet onsdag ifølge AFP.
 Foto: Scott Wachter/Reuters/Ritzau Scanpix

San Antonio Spurs' træner, Gregg Popovich, fik et "mildt slagtilfælde" tidligere i november.

Men det forventes, at han kommer sig helt, oplyser NBA-holdet onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Klubben tilføjer, at Popovich fik slagtilfældet i holdets arena før en sejr over Minnesota Timberwolves.

Kampen blev afviklet natten til 3. november dansk tid.

Der er ikke fastsat nogen tidsramme for hans tilbagevenden til trænerbænken.

75-årige Popovich har misset holdets seneste seks kampe med det, der tidligere blev beskrevet som et "uoplyst" sundhedsproblem.

Assistenttræner Mitch Johnson har trådt til i amerikanerens fravær.

Popovich, der er den ældste træner i NBA's historie, har ført San Antonio til fem titler i sine 29 sæsoner som træner.

Sponsoreret indhold