Familien bekræfter: Timothy West er død
LÆS OGSÅ: Anders Egelund og Morten Mortensen forklarer: Sådan kender vi hinanden
Den britiske skuespiller Timothy West er gået bort i en alder af 90 år.
Han døde i sit hjem tirsdag, hvor han var omgivet af familie og venner.
Det oplyser hans familie til Sky News.
- Efter et langt og ekstraordinært liv på og uden for scenen, døde vores elskede far Timothy West fredeligt i søvne i går aftes (tirdag, red.). Han var 90 år gammel. Tim var sammen med venner og familie til det sidste.
- Vi vil alle savne ham forfærdeligt, lyder det fra familien.
Timothy West var kendt for sine mange roller i film og tv-serier, som blandt andre "Coronation Street" og "EastEnders".
Han efterlader sig sin kone Prunella Scales, som han var gift med i 61 år, tre børn, syv børnebørn og fire oldebørn.
Familien takker personalet på St George's Hospital, som hjalp ham den sidste tid.
- Vi vil gerne takke det utrolige NHS-personale på St George's Hospital, Tooting og på Avery Wandsworth for deres kærlige pleje i hans sidste dage, lyder det fra familien.