Kendte9 timer siden

Kevin "Bro" Andreasen tilbageholdt i Thailand: Ville have ham indlagt

Den danske sanger havde tilsyneladende lidt af en kamp med et flyselskab, der ikke tillod han at rejse hjem
Kevin "Bro" Andreasen fik ikke lov til at rejse hjem til Danmark med det samme.
Kevin "Bro" Andreasen fik ikke lov til at rejse hjem til Danmark med det samme.
 Foto: Mikael Rieck

Hvis man har fulgt en lille smule med på Kevin Andreasens, også kendt som "Bro", sociale kanaler de seneste uger, så skulle man tro, at livet har behandlet ham fantastisk. Han har nemlig været en tur i Thailand.

Helt en dans på roser har det så tilsyneladende ikke været alligevel.

I hvert fald ikke, da han ramte lufthavnen på vej hjem.

Det fortæller han i en story på Instagram.

- De (Thai Airways, red.) ville ikke lade mig flyve hjem fra Bangkok. Så de ville have, jeg skulle på skadestuen og have drop og indlægges i flere dage, skriver han.

Den melding var "Sydpå"-sangeren dog langtfra tilfreds med. Indlægges skulle han i hvert fald ikke.

I stedet ventede han i 12 timer på en recept på en heftig omgang antibiotika, og så kunne han ellers få lov til at komme med et fly hjem.

Og infektionen?

Den er i bedring.

- Medicinen har allerede virket, og de stærke smertestillende tager selvfølgelig også toppen af det, skriver han og afslutter:

- Det var lidt af en tur hjem, men alt er godt venner.

Så er det altid noget, at kæresten Sille Thorsen har stået klar med kærlighed og omsorg, da han ramte Danmark.

I en ny story fra sangeren er parret i hvert fald smuttet en tur i spa sammen.

Sponsoreret indhold