Viralt5 timer siden

Mors mareridt: - Mine to elskede børn lå døde ved siden af mig

En australsk mor til to fortæller om det skæbnesvangre øjeblik, hvor hun vågnede op helt groggy – og i rædsel kunne konstatere, at hendes to sønner lå døde ved siden af
En australsk mor til to fortæller nu om det skæbnesvangre øjeblik, hvor hun vågnede op helt groggy – og i rædsel kunne konstatere, at hendes to sønner lå døde ved siden af. 
En australsk mor til to fortæller nu om det skæbnesvangre øjeblik, hvor hun vågnede op helt groggy – og i rædsel kunne konstatere, at hendes to sønner lå døde ved siden af.
 Foto: Privat

Det var ikke uvant, at Vanessas to børn kravlede op til hende midt om natten for at putte sig helt ind til deres mor.

Så da 8-årige Chase og 6-årige Tyler endnu engang kom listende ind til hende en sen nattetime, tænkte hun ikke videre over det.

Vanessa anede ikke, at det ville blive sidste gang, hun lå med sine to elskede sønner i sine arme.

For da Vanessa den følgende dag vågnede op – helt groggy og med en voldsom hovedpine – kunne hun i rædsel konstatere, at der var noget helt galt med Chase og Tyler.

- Jeg tror, jeg ubevidst vidste, at mine børn var døde, men det tog lang tid at begribe det, fortæller den australske mor ifølge Kidspot.

Selv var Vanessa også i livsfare.

Årsagen var en stille dræber, der havde indhyllet familiens lejlighed i løbet af natten.

En defekt rør havde spredt en dødelig mængde kuldioxid, der langsomt havde kvalt Chase og Tyler ihjel.

Selv var Vanessa også i yderste livsfare.

- Jeg kan huske, at jeg var i vanvittige smerter, og at jeg svævede ind og ud af bevidsthed, indtil en kontant hyletone vækkede mig, fortæller Vanessa om øjeblikket, hvor hun kom til sig selv og fandt begge sønner døde i sin seng.

- Jeg var svimmel og forvirret, og jeg kunne ikke bevæge min venstre arm. Jeg bemærkede, at der var noget helt galt med Chase og Tyler, og jeg ringede efter en ambulance og min eks-mand.

Alle tre blev hastet på hospitalet, men Chase og Tylers liv stod ikke til at redde.

- Jeg blev lagt i en medicinsk koma og havde nyresvigt og andre skader fra kuldioxidforgiftningen.

- Da jeg vågnede op på intensivafdelingen på St Vincents Hospital, kan jeg huske, at jeg hulkede og fortalte min mor, at de var døde.

- Men selv om jeg sagde det, tog det alligevel lang tid at begribe det, fortæller den australske kvinde.

Hendes sønner døde tilbage i maj 2010.

Siden har Vanessa kæmpet for at kaste lys over farligheden ved kuldioxidforgiftning.

Hun har i den forbindelse skabt Carbon Monoxide Awareness Week, hvor hun fortæller sin hjerteskærende historie, så andre forældre forhåbentlig kan undgå at gennemleve samme mareridt som hende selv.

Sponsoreret indhold