Sport6 timer siden

Mike Tyson giver Jake Paul en syngende flad: - Nu er det personligt!

Der bliver varmet godt op til nattens boksekamp mellem Mike Tyson og Jake Paul
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mike Tyson giver Jake Paul en syngende flad.
 Video: X.com

LÆS OGSÅ: I nat skal Mike Tyson bokse mod Jake Paul: Sådan ser du den

Float like a butterfly, sting like a bee.
Your hands can't hit what your eyes can't see.

De smukke ord fra legendebokseren Muhammad Ali er nok noget, som den 27-årige Jake Paul skal forsøge at huske på, når han i nat møder ingen ringere end Mike Tyson i bokseringen.

Jake Paul var nemlig på ingen måde hurtig nok, da han stod over for sin 31 år ældre modstander i forbindelse med det sidste møde inden den store kamp.

Selvom YouTuber-Jake var hurtig til at sende luftkys i retning af Tyson efter slaget, så var han alligevel rasende.

Jake Paul kastede luftkys mod Tyson efter den syngende flad.
Jake Paul kastede luftkys mod Tyson efter den syngende flad.
 Foto: Bbc Via Bestimage/Ritzau Scanpix

- Nu er det personligt. Han skal dø, lød det fra Disney-channel-stjernen, der fik sin boksekarrierestart til en amatørkonkurrence i 2018, hvor han besejrede den britiske YouTuber Deji.

Comeback for Tyson

Den 58-årige Mike Tyson er klar til at vende tilbage til ringen i aften til sin første professionelle kamp i næsten to årtier, når han af uransagelige årsager har sagt ja til at møde YouTuberen.

Mike Tyson giver Jake Paul en pædagogisk flad til vejningen forud for fredagens boksekamp.
Mike Tyson giver Jake Paul en pædagogisk flad til vejningen forud for fredagens boksekamp.
 Foto: Kevin Jairaj/Reuters/Ritzau Scanpix

Boksekampen mellem de to parter har været undervejs længe - oprindeligt skulle de to kamphaner have bokset tilbage i juli måned.

58-årige Tyson fik dog en hovedskade kort inden stævnet, hvorfor de to sværvægtsboksere går i ringen fredag nat - og det bliver en kamp, som forventes at blive én af de mest sete sportsbegivenheder nogensinde.

Stævnet forventes at starte klokken 02.00 dansk tid på Netflix, hvor 80.000 tilskuere følger med på AT&T Stadium i Texas, USA.

Se klippet af Mike Tyson-lussingen i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold