Kendte17. november 2024

Christian Kjær slår igen: Sagsøger sønnen

Den bitre arvestrid mellem Christian Kjær og sønnen Philip Kjær vil ingen ende tage. Nu har den 81-årige rigmand valgt at hive sønnen i retten
Christian Kjær holder 80-års fødselsdag
Christian Kjær gjorde det tidligere på året klart, at han har skåret sine to ældste børn ud af sit testamente.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Susan Astani-Kjær afslører - Sådan går det med Christian Kjær

Christian Kjær har valgt at sagsøge sin ældste søn, Philip Kjær.

Det fortæller Susan Astani til HER&NU.

Søgsmålet sker i skyggen af en lang og bitter strid om den 81-årige rigmands arv, hvoraf den 56-årige Philip Kjær mener, at han er blevet lovet visse ting, som ifølge ham ikke er blevet overholdt.

I den forbindelse har Philip Kjær sagsøgt både sin far og sin fars hustru, Susan Astani. Men nu har Christian Kjær altså valgt at slå tilbage i form af et søgsmål mod sønnen.

– Nu har Christian også sagsøgt ham. Så nu skal vi allerede mødes i Retten i Lyngby i april, afslører Susan overfor mediet.

OPGAVE: Kammerherre, hofjægermester, lensgreve Christian Lerche-Lerchenborgs begravelse.STED: Årby kirke, Årby - KalundborgJOURNALIST: Ulrik Ulriksen og Marianne SingerFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240222
Philip Kjær har tidligere på året lagt sag an mod sin far og sin fars hustru, Susan Astani, over Skærbæk Plantage i Jylland.
 Foto: Hanne Juul

Striden drejer sig helt konkret om Skærbæk Plantage i Jylland, som Philip Kjær mener at være blevet lovet af sin far, når han fyldte 50.

Men plantagen har Christian Kjær i mellemtiden solgt til sin hustru med henblik på at overdrage den til parrets fælles søn Alexander.

Philip Kjær påstår dog, at Susan Astani-Kjær godt har kendt til aftalen mellem ham og hans far, og Philip Kjær mener derfor, at Susan Astani-Kjær har handlet i "ond tro", da hun overtog plantagen.

Christian Kjær har tidligere på året gjort det klart, at han har skåret sine to ældste børn, Philip og Michala, ud af sit testamente.

Sponsoreret indhold