Kendte23 timer siden

Tina Müller i vildt boligkøb: Smider flere millioner

Det er blot et par uger siden, at Tina Müller blev forlovet. Nu har tv-værten og hendes kommende mand også erhvervet sig et hus til adskillige millioner
Tina Müller har købt hus sammen med sin forlovede.
Tina Müller har købt hus sammen med sin forlovede.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: “Hun har slået benene væk under os”

Den danske tv-vært og sportsjournalist Tina Müller, har haft nogle begivenhedsrige år.

I slutningen af 2022 fik hun en lille datter sammen med sin kæreste Anders, og tidligere på måneden kunne parret afsløre, at de skal giftes.

Og nu kan de altså også kalde sig ejere af et rækkehus i Virum, som er en af de dyrere bydele nord for København.

Sådan en fin bolig kommer dog naturligvis ikke af sig selv, og parret har da også måtte slippe hele 6,3 millioner kroner for ejendommen.

Det fremgår af Tinglysningen.

Ifølge Boligsiden.dk, så er rækkehuset 91 kvadratmeter og rummer fire værelser i alt.

Derudover fremgår det, at rækkehuset ligger i rolige omgivelser på en lukket villavej, og at man desuden kan nyde solrige dage på en af de to terasser, som tilhører huset.

Ville være alenemor

Før den 46-årige Tina Müller fik sin datter sammen med Anders, gik hun med tankerne om at blive alenemor.

Tanker der var så langt fremme, at hun sad klar med kanyler for at sprøjte hormoner i kroppen. Men hun førte ikke beslutningen i gennem.

I Alt for Damerne har Tina Müller tidligere fortalt, at det hendes egen opvækst uden en far, der fik hende til at ændre mening.

"Det gik op for mig, hvor meget jeg havde knoklet med tanker, beskyldninger og vrede mod ham. Skulle jeg sætte et barn i verden og give al den bagage videre? Jeg havde selv valget, om jeg ville møde min far, men det valg ville mit donorbarn jo aldrig få. Så droppede jeg at få et barn. Jeg vil hellere stå ved, hvem jeg er og blive lykkelig, selv om jeg ikke er blevet mor,” sagde hun dengang.

Sponsoreret indhold