Reality8 timer siden

Gorm Wisweh med vild afsløring: Datteren skulle ikke have været født

Gorm Wisweh kan på mange måder takke Mette Frederiksen for, at hans yngste datter Frigg er iblandt os den dag i dag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I dagens afsnit af "Til middag hos" fortæller Gorm Wisweh en helt særlig historie om, hvordan hans yngste datter kom til verden.
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: GORM WISWEH INDRØMMER ALKOHOLMISBRUG

Da Danmark i marts 2020 lukkede ned af frygt for coronavirus, ændrede det alle danskeres liv.

Men for kendiskokken Gorm Wisweh blev livet markant mere forandret, da alt blev aflyst, og vi skulle blive derhjemme.

I dagens afsnit af "Til middag hos" røber pizzakongen, at hans datter Frigg slet ikke havde været her den dag i dag, hvis Danmark ikke var lukket ned.

Gorm havde nemlig en tid hos en læge, som skulle sterilisere ham.

- Da vi havde fået de første to, en dreng og en pige, tænkte vi, at vi var færdige, så jeg bestilte en tid, fortæller Wisweh, som skulle have indgrebet foretaget tre dage efter nedlukningen.

Gorm Wisweh
Hvis Danmark ikke var blevet corona-nedlukket, havde Gorm Wisweh kun været far til to i stedet for tre.
 Foto: Gregers Overvad

Den tid blev aflyst, også skete der noget uventet.

- Hvis der ikke havde været nedlukning, havde jeg været til den tid, og der var blevet lukket af for det helt varme vand, også havde Frigg ikke været her, fortæller Gorm, som på en måde føler en smule dårlig samvittighed over, at han havde planlagt at lade sig sterilisere.

- Jeg kan godt føle en smule skyld over, at hun i teorien ikke skulle have været her. Fordi vores familie er jo blevet hel, forklarer han.

Gorm er lykkelig for, at han hustruen Charlotte i dag er velsignet med deres tre børn Wilhelm på 10, Rigmor på ni og efternøleren Frigg på tre.

Du kan se "Til middag hos" nu på Viaplay eller i aften klokken 19.00 på TV3.

Sponsoreret indhold