Kongelige6 timer siden

Kongeligt chok i Norge: Marius anholdt og fængslet for voldtægt

Den royale skandale vil tilsyneladende ingen ende tage i Norge. Nu er Marius - kronprinsesse Mette-Marits søn - sigtet i en sag om voldtægt
Prinsesse Ingrid Alexandra konfirmasjon - Marius Borg Høiby og Juliane Snekkestad på vei hjem.
Marius Borg Høiby skiftede mandag aften sin ellers fine bil ud med en politivogn - han sidder i dette øjeblik fængslet i Oslo.
 Foto: Andreas Fadum

LÆS OGSÅ: Marius Borg Høiby i nyt chokbillede: Er det kokain?

Vold, kokain, den kriminelle underverden og nu voldtægt.

Papprinsen Marius Borg Høiby vil formentlig ikke beskrive sit 2024 som et eventyr - nærmere et mareridt, der ikke vil stoppe.

For nu kan den 27-årige pseudoprins skrive endnu en sigtelse til sagen mod ham, han er nemlig blevet sigtet for voldtægt og blev mandag aften anholdt - han sidder lige nu fængslet.

Det skriver SE og HØR i Norge, der refererer fra en pressemeddelelse fra Oslo Politi.

"Politiet har nu udvidet sigtelsen mod Marius Borg Høiby. Sigtelsen er udvidet til også at gælde et forhold om voldtægt af en person, som er bevidstløs eller af andre grunde ude af stand til at sige fra," skriver politikredsen blandt andet.

Marius blev mandag klokken 23.12 anholdt i Frogner i Oslo - det er tredje gang dette efterår, han er tidligere i år blevet anholdt to gange for at have begået vold mod en ekskæreste.

- Vi har ransaget hans hjem og har beslaglagt ting på stedet - han (Marius red.) sidder lige nu i arresten i Grønland (bydel i Oslo). Det er endnu ikke besluttet, om han skal fremstilles for en dommer med henblik på varetægtsfængsling. Det melder vi ud om senere.

Ifølge politiet er kronprinsessens søn sigtet for voldtægt ved andet forhold end samleje - strafferammen er helt op til ti års fængsel.

Prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdagDato: 16.6.2022Sted: Oslo, NorgeJournalist: Ulrik UlriksenFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Kronprinsesse Mette-Marit og hendes nu voldtægtsanklagede søn Marius.
 Foto: Martin Høien

- Vi oprettede anmeldelsen på baggrund af information som er fremkommet i løbet af den pågående efterforskning mod Marius. Anklagemyndigheden besluttede at efterforske forholdet 6. november, skriver Oslo Politi i pressemeddelelsen om sagen.

Det er ikke lykkedes SE og HØR Norge at få en kommentar fra Marius forsvarsadvokat, Øyvind Bratlien, hvorfor det endnu ikke vides, hvordan den unge mand forholder sig til den alvorlige anklage.

Det påståede voldtægtsoffers bistandsadvokat har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

«VISER INGEN ANGER»: Hvorvidt Marius Borg Høiby forstår alvoret i voldssaken mot seg, er fortsatt et åpent spørsmål. Han tar seg imidlertid tid til å hånliggjøre et av mange oppslag da han var på hyttetur forrige uke. Foto: Privat
Papprinsen Marius smiler stort til kameraet - og sender umiddelbart en hilsen afsted til SE og HØR.
 Foto: Privat

Skandalesag på skandalesag

Skandalen om Marius Borg Høiby startede tilbage i august måned, da han første gang blev anholdt for at have begået vold mod sin ekskæreste.

I den alvorlige sag raserede papprinsen sin ekskærestes lejlighed, ligesom han anklages for at have begået både psykisk og fysisk vold mod det kvindelige offer.

Efter sagen kom til offentlighedens kendskab har der floreret flere billeder, som viser den hærgede lejlighed efter den voldsomme episode.

Her kunne man blandt andet se en stor kniv, som Marius angiveligt plantede i væggen i forbindelse med det voldsomme optrin.

Siden er der kommet meget information frem om den unge mands udskejelser og skumle bagland - han har ifølge flere kilder kontakt med den kriminelle underverden i Norge.

Skandalerne er væltet ud af skelettet for det norske kongehus. I slutningen af oktober kom det ligeledes frem, at kronprinsesse Mette-Marit angiveligt advarede sin søn før den første anholdelse, og at hun ligefrem gjorde hans hjem rent forud for politiets ankomst.

For nuværende sidder Marius fængslet efter gårsdagens anholdelse for voldtægt.

Sponsoreret indhold