Tilfældig kvinde stukket i halsen foran Kvickly: Mand dømt
LÆS OGSÅ: 19-årig pige ville have 40.000 kroner for IKKE at melde Jamaika til politiet
Da en kvinde tilbage i februar måned tog i Kvickly for at handle ind, endte hun med at blive offer for et voldsomt knivstikkeri.
Nu er en 20-årig mand blevet dømt for det brutale drabsforsøg, hvor kvinden angiveligt var et helt tilfældigt offer.
Han er blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Drabsforsøget fandt sted 12. februar i år på Tåstrup Torv lige ved siden af Kvickly - her blev kvinden helt umotiveret angrebet af den nu drabsdømte mand.
Kvinden blev efterfølgende genoplivet på stedet, og blev efterfølgende hastet på hospitalet.
- Kvindens overlevelse skyldes alene den resolutte indsats fra vidner og sundhedspersonalet, fortæller anklager Helena Bengtsen om den uhyggelige sag.
Den nu dømte blev anholdt kun få timer efter det bestialske overfald, og den 20-årige mand har siden siddet varetægtsfængslet i sagen.