Krimi6 timer siden

Makaber melding: Leder efter baby-lig

Politiet er massivt til stede i området
Politiet er massivt til stede ved Slagelse Lystanlæg. 
Politiet er massivt til stede ved Slagelse Lystanlæg.
  Foto: Presse-fotos.dk

En uhyggelig eftersøgning er lige nu i gang på og nær Slagelse Lystanlæg.

Her er Sydsjællands og Lolland-Falsters politi massivt til stede, og de skulle lede efter et baby-lig.

Det skriver Sjællandske Medier.

Ifølge mediet har politifolk og sporhunde været været i gang i mere end et døgn.

Der bliver blandt andet gravet rundt omkring på anlægget.

I en pressemeddelelse oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at man mandag morgen fik oplysninger om, at der kunne være begravet et spædbarn i området.

- Vi er bekymrede for, at der kan være en kvinde, som har brug for hjælp. Vi har brug for at få afklaret, om der er begravet et spædbarn i området, og på samme tid ønsker vi oplysninger, der kan føre os til den pågældende kvinde. Derfor appellerer vi nu til borgerne, siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.

Sponsoreret indhold