Anna Seneca taler ud efter kæmpe venindedrama: - Hun er dobbeltmoralsk
LÆS OGSÅ: Oliver Erngart afslører detaljer om forholdet til Anna Seneca
Julie Bischoff er faldet pladask for hendes veninde Christel Trubkas ekskæreste Mohan Glad.
Det er ikke faldet i god jord hos deres fælles realityveninde Anna Seneca.
- Jeg synes, hun er lidt dobbeltmoralsk, siger hun.
Tiden skal skrues lidt tilbage for at finde forklaringen.
- Jeg synes, det er underligt, fordi hun i tidernes morgen har været sur på mig over, at jeg ville tage Julies ekskæreste Mads med til et eller andet festhalløj, fordi han ikke havde nogen at følges med. Så ville jeg tage ham med, så han ikke skulle komme alene, og så blev hun pissesur på mig.
Det ser dog ikke ud til at påvirke Julie.
- Det må Anna hjertens gerne synes. Det har jeg ikke noget sige til, siger hun.
Få styr på dine principper
Ifølge Anna virker det altså ikke til, at Julie følger sine egne regler, når det kommer til mænd.
- Så det er der, hvor min retfærdighed var sådan: "Øh, Julie, det kan godt være, at du har dine egne principper, du måske selv lige skal holde engang".
Selv om både Anna og Julie afviser, at de skulle være uvenner, så lægger Anna ikke skjul på, hvad hun tænker om venindestriden mellem Christel og Julie.
- Det har intet med Christel at gøre, for Christel forventer ikke, at jeg vælger side eller noget. Det er faktisk bare min egen holdning.
Tilbage i sommeren 2023 var venindemelodien bedre end nogensinde før mellem Christel, Julie og Anna. Sammen fik de nemlig alle tre tatoveret "Trouble trio" til ære for deres venskab.