Video afslører, hvordan John døde: Her tager han skæbnesvangert valg
Amerikanske John Edward Jones var en vaskeægte eventyrer. Som 26-årig havde han allerede oplevet mere end de fleste når på et helt liv. Hans iver efter at udforske og opleve verden havde han da heller ikke fra fremmede.
Hele hans familie elskede at udforske naturen, og særligt ét sted tiltrak dem: Det mørke og det ukendte.
Grotter i hele landet blev flittigt besøgt, og jo mere uvejsomme og ufremkommelige, jo bedre.
Den 24. november 2009 havde familien så udpeget et nyt eventyr: Den såkaldte Nutty Putty-grotte i Utah.
Grotten blev første gang opdaget og udforsket i 1960, og siden havde talrige eventyrere begivet sig ned i mørket. Faktisk var den en overgang så populær, at den hvert år fik besøg af 5.000 nysgerrige. Men den var ikke ufarlig.
Herunder kan du se en videosimulation, der viser, hvordan John tog et skæbnesvangert valg, der endte med at koste ham livet:
Flere passager og stier var så snævre, at man godt kunne komme frem – men bestemt ikke tilbage. Desuden var der flere gange i grotten, der endnu ikke var udforsket og dermed kortlagt.
Det var måske den kombination, der lokkede familien Jones ind i grotten omkring klokken 20 den 24. november 2009.
John og resten af hans familie var eksperter i grottevandring og vidste, at man ikke skal færdes alene i dybet. Derfor splittede familien sig op i to grupper. Børnene og nogle af de voksne begav sig ind i en del af grotten, der er forholdsvis fremkommelig. John og hans bror gik den anden vej.
Efter en time begyndte det at gå skævt.
John ville finde indgangen til den såkaldte ”Fødekanal” – en snæver sti i grotten, som er både kendt og berygtet for at være særdeles ufremkommelig.
Efter at have ledt lidt formodede John, at indgangen lå lige foran ham, og med sine fingre og hofter begyndte han at manøvrere sin slanke krop gennem hullet.
I nærved selvsamme sekund indså John, at han havde begået en fatal fejl.
Han var ikke på vej gennem ”Fødekanalen”. I stedet var han faret vild i grottesystemet, og ved en fejl havde han nu begivet sig ind i et ukendt stisystem, der var alt, alt, alt for snævert.
Johns krop kunne kun lige akkurat klemme sig ned i det 25 x 45 centimeter dybe hul. Men han kunne ikke bakke tilbage.
Han sad med andre ord hjælpeløst fast, og jo mere han forsøgte at manøvrere sin krop op ad hullet, jo mere sad han fast.
Værre var det også, at John var kilet fast med hovedet nedad.
Hans bror forsøgte at få ham fri ved at gribe fat i det eneste, der var synligt af John: Hans fødder. Men John sad fuldstændig fastlåst 120 meter inde i grotten og 30 meter under jordens overflade.
Da redningsmandskab nåede frem til Nutty Putty-grotten, havde John ligget fastlåst med hovedet nedad i tre en halv time. Susie Motola – den første på stedet – kunne også kun se fødderne af John. Hun introducerede sig selv og forklarede, at de nu ville forsøge at få John ud.
- Hey Susie, tak fordi du er kommet, men jeg vil virkelig, virkelig gerne ud, lød det stakåndet fra John.
Det næste døgn kæmpede mere end 100 redningsfolk febrilsk med at få John fri. Man vurderede hurtigt, at det kun kunne lykkes, hvis man brugte et reb og langsomt hev ham tilbage.
Ikke første gang
I 2004 var to spejdere tæt på at miste livet i samme område i grotten som John. I den ene episode tog det redningsmandskabet 14 timer at redde en 16-årig spejder op. Spejderen vejede 63 kilo og var dermed langt mindre end John.
Efter de to episoder valgte myndighederne at lukke indgangen til Nutty Putty-grotten. Den havde kun været genåbnet i seks måneder, da John og hans familie begav sig ind i grotten den skæbnesvangre novemberdag i 2009.
Indledningsvis lod det til, at planen ville lykkes. Fod for fod fik mandskabet trukket John tilbage mod friheden. Lige indtil katastrofen indtraf: Rebet sprang, og John endte, hvor han startede: Fastlåst i den snævre grotte.
De sidste mange timer havde Johns krop desuden været udsat for så voldsomt et tryk, at hans tilstand blev forværret minut for minut. Alene dét at trække vejret var næsten umuligt for ham. Trykket var simpelthen for voldsomt.
Til sidst gav hans krop op. John mistede bevidstheden og stoppede med at trække vejret kort før midnat den 25. november.
En læge erklærede ham død på stedet, og redningsforsøget blev stoppet.
I 28 pinefulde timer sad John fast i grotten, før hans krop gav op.
I dag ligger John stadig i grotten.
Man vurderede, at det ville koste flere liv at få bjærget liget af ham.
En uge efter ulykken forseglede man derfor indgangen til grotten og efterlod John i hullet.