KrimiI går

Specialanklager efter dom i sag om tv-kendis: - Meget usædvanlig sag

Anklager Birgitte Ernst er tilfreds med dagens dom, selv om hun havde påstået en forvaringsdom til 21-årige Adnan Kawach. Hun kalder hele retssagen for "meget usædvanlig"
Mørket havde så småt sænket sig over Retten i Aarhus, da de mange fremmødte tilhørere forlod retten efter deres 21-årige ven og familiemedlem blev dømt til seks års fængsel.
Mørket havde så småt sænket sig over Retten i Aarhus, da de mange fremmødte tilhørere forlod retten efter deres 21-årige ven og familiemedlem blev dømt til seks års fængsel.
 Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Politiet tilkaldt til retten: Stort drama i sag om tv-kendis

Ukvemsord, trusler, narkotika på toilettet og adskillige udsmidninger.

Det lyder mest af alt som en begivenhedsrig aften på det lokale værtshus, men dækker i virkeligheden over nogle af de begivenheder, som er foregået henover den sidste måned ved Retten i Aarhus.

Den mere end 100 år gamle retsbygning har den seneste tid lagt lokaler til en - med anklagerens ord - meget usædvanlig sag, hvor der af flere omgange har været stor uro i retssal tre ved Retten i Aarhus.

Sagen, hvor 21-årige Adnan Kawach tidligere i dag modtog den foreløbigt endelige dom på seks års fængsel, er blevet behandlet over syv retsmøder, hvor anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om en forvaringsdom.

Den 21-årige mand var tiltalt for hele 16 forhold, hvor de klart groveste anklager handlede om drabsforsøg og frihedsberøvelse - hvilket han altså blev pure frikendt for. Adnan Kawach valgte efter en kort snak med sin forsvarer at anke dommen, hvorfor sagen nu også skal behandles ved Landsretten.

Specielanklager Birgitte Ernst er tilfreds med dagens resultat, hvor Adnan Kawach blev idømt seks års fængsel for blandt andet grov vold, besiddelse af en skarpladt pistol i tre tilfælde, trusler og psykisk vold.

- Henset til, at han blev frikendt for drabsforsøg og frihedsberøvelserne, så er strafudmålingen acceptabel.

- Jeg synes, ligesom flere af nævningene, at der var bevis for forsøg på manddrab. Det skal nu afprøves ved Landsretten, og det er jeg tilfreds med, lyder det umiddelbart efter dommen fra specielanklageren til SE og HØR.

Anklager Birgitte Ernst ankommer til retten. 34-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aarhus torsdag den 20. april 2023. Onsdag blev en 53-årig kvinde fundet død i Beder ved Aarhus. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Specielanklager Birgitte Ernst er tilfreds med dagens udfald ved Retten i Aarhus.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Der har været stor mediedækning af sagen, og der har været ekstremt meget uro under retsmøderne, som har forstyrret retshandlingen, lyder det fra anklageren, som aldrig har oplevet noget lignende i sin tid som anklager.

- Der er jo sket usædvanligt mange bortvisninger i løbet af dagen, og det er meget usædvanligt, at det sker dag efter dag.

- Så det har på mange måder været en usædvanlig sag, selvom der ikke har været noget specielt ved selve anklageskriftet i sagen, men alligevel har det været en usædvanlig sag på flere måder, lyder det fra Birgitte Ernst.

Den nu dømte - 21-årige Adnan Kawach - ankede kort efter dommen til frifindelse, subsidiært en mildere straf - nu skal anklagemyndigheden hjem og vurdere, om de skal komme med en kontraanke.

- Men det er noget, som Statsadvokaten nu skal tage stilling til, lyder de afsluttende ord fra specialanklager Birgitte Ernst.

Sponsoreret indhold