Chokoplysninger om Marius Borg Høiby: Mener voldtægt skete tæt på kongelig bolig
LÆS OGSÅ: Ekskæresten afhørt i ny voldtægtssag
Ifølge Dagbladet i Norge skete en af de voldtægter, som Marius Høiby Borg nu er mistænkt for, angiveligt i hans bolig tæt på det kongelige gods Skaugum.
I området, hvor den kongelige familie bor, har Marius nemlig et mindre hus.
Det er politiet vurdering, at voldtægten er sket her 26. september.
Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, efterforskes dog ikke alene for denne men også en anden voldtægt.
Og i en af sagerne har politiet fundet en video på hans mobiltelefon, der angiveligt viser, hvordan det seksuelle overgreb blev gennemført.
Politiet har onsdag anmodet om at få 27-årige Høiby varetægtsfængslet i to uger.
- Årsagen til det er, at vi har afdækket yderligere en voldtægt i nat og i morges, siger anklageren i sagen, Andreas Kruszewski.
- Og der er risiko for, at beviserne kan blive ødelagt.
Han fortæller, at de har fundet, hvad de mener er en ny voldtægt i efterforskningsmaterialet. Denne sag vedrører også samleje uden samleje med en kvinde, der ikke er i stand til at modsætte sig handlingen.
- Vi efterforsker det nu med fuld kraft. Det betyder, at vi nu efterforsker to voldtægter, siger Kruszewski.
Der ventes først en afgørelse fra grundlovsforhøret senere onsdag eftermiddag eller aften.
Marius blev anholdt sent mandag aften og sigtet for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Og i dag er det altså kommet frem, at politiet efterforsker endnu en voldtægtssag. Det har blandt andet betydet, at Marius' ekskæreste Juliane Snekkestad i dag er blevet afhørt som vidne i en af sagerne.
SE og HØR følger sagen.