Sport23 timer siden

Signe Bro dybt rørt over beskeder: - Tårerne trillede

Onsdag afslørede den danske OL-svømmer, at hun stopper karrieren. Det har kastet af hav af reaktioner af sig
Signe Bro stopper karrieren. 
Signe Bro stopper karrieren.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det kom nok som lidt af et chok for de fleste, da Signe Bro onsdag meldte ud, at hun stopper karrieren. Så sent som i sommer var hun med til OL i Paris, men det blev så også det sidste.

Hverken kommentarfeltet eller indbakken har da heller været stille siden udmeldingen. Det er væltet ind med søde beskeder.

Det fortæller hun til Viaplay Sport Live.

- Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Det har simpelthen været så overvældende. Jeg er enormt glad for, at alle de folk har taget sig tid til at skrive.

- Det er dybt rørende for mig. Tårerne trillede ned ad kinderne på mig hele aftenen i går. Jeg kunne slet ikke kontrollere det.

Karrierestoppet kommer til trods for, at hun "kun" er 25 år.

Men alligevel er ovevejelserne ikke noget, der er kommet pludseligt.

Faktisk har hun gået med tankerne i et års tid, fortæller hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-04/20240524-WEN---Signe-Bro-071.jpg
Signe Bro i Af Banen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Da det sidste svømmetag så blev taget under OL, følte hun sig sikker. Det var slut.

Signe Bro var tidligere i år med i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

Du kan høre afsnittet herunder:

Sponsoreret indhold