Streaming21. november 2024

Tobias Hamann får sit eget juleprogram: - Den gør mig gløggelig

Bagedyst-stjernen Tobias Hamann inviterer sammen med Viaplay danskerne med i julekøkkenet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Tobias Hamann får sit eget juleprogram.
 Viaplay

Julen er hjerternes fest.

Men det er så sandelig og kagernes fest.

Danskerne er generelt glade for bagværk. Men når vi rammer december, er vi slet ikke til at styre.

Ofte har vi været en tur i gemmerne efter familieopskrifter.

Men hvis du i år har mod på at lege med nye opskrifter i julekøkkenet, kan Tobias Hamann være din redningskagemand.

”Den store bagedyst”-stjernen Tobias Hamann får nemlig sit eget program på Viaplay og TV3, hvor han lave lækkert til julen.

Hamann inviterer danskerne med i køkkenet i programmet ”Tobias´ Julelækkerier”.

Afsnittene kommer dryppende i december måned, og han vil i alt fremvise 12 juleopskrifter, danskerne kan bage med på.

Det kommer til at ske hjemme i Hamann og Patricia Thybergs nye hjem, og i traileren kan man også se, at deres nyfødte søn, Franz, medvirker.

Du kan se traileren øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold