Kendte21. november 2024

Anna Thygesen jubler: - Alle mine penge er tilbage!

I sidste uge blev Anna Thygesen ramt af et heftigt svindelnummer, der resulterede i en tømt bankkonto - nu er der dog godt nyt i sagen
Anna Thygesen fik i sidste uge tømt sin bankkonto.
Anna Thygesen fik i sidste uge tømt sin bankkonto.
 Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Anna Thygesen udskammes efter svindelsag: - Jeg kan godt tage det

Historien endte alligevel lykkeligt for den svindelramte Anna Thygesen til trods for, at hun i sidste uge kunne berette om, hvordan hendes bankkonto var blevet lænset for "flere tusinde kroner".

Hun var nemlig over flere dage blevet kontaktet af en person, der udgav sig for at være den populære medierådgivers bankmand.

Dermed blev Anna Thygesen lokket lige i svindelfælden og måtte vinke farvel til alle de penge, som hun og partneren Bill Rathje havde stående på kontoen.

- Det drejer sig om mange tusinde kr. Det eneste jeg har nu, er et Dankort med et kæmpe overtræk og en fucked up hjerne.

- Jeg føler mig nøgen, mindfucked, som om jeg har været ude for et overgreb, jeg stoler ikke på nogen og jeg aner stadigvæk ikke, hvad der er op og ned i det her, skrev hun blandt andet i sit opslag på Facebook.

Men efter en ordentlig omgang i mediemøllen, hvor adskillige internetkrigere har revset Anna Thygesen for at lade sig snyde til at begynde med, er det lykkes for WeDo Communication-bossen at få næsten alle sine penge retur.

- Alle mine penge er tilbage på kontoen minus 8.000 kr., skriver Anna Thygesen i et opslag, som hun har delt med sine næsten 33.000 følgere på Instagram.

Samtidig har Anna Thygesen et helt særligt budskab til sine mange følgere.

- Jeg håber, min åbenhed omkring svindelsagen har været med til at åbne øjne, vidensdele, give indsigt i en kriminel verden, som overgår de flestes fantasi og ikke mindst, så håber jeg at jeg har været med til at udbrede budskabet om at svindel rammer ALLE aldre, ALLE jobs og ALLE sociale klasser, og at vi ikke skal være flove og skamfulde over at være blevet svindlet.

Se hele Anna Thygesens opslag her:

Sponsoreret indhold