Kendte9 timer siden

Astrid Olsen flygtede fra sin seksualitet: - Jeg er "gay as hell"

I programmet om Astrid Olsens kærlighedsliv ser man hende springe ud i at date andet end mænd - og få sit hjerte knust. I "Astrid: Den sidste single" indser influenceren, at hun har frygtet at være til kvinder
Astrid Olsen tager seerne med ind i sit kærlighedsliv og tvivl om seksualitet i "Astrid: Den sidste single".
Astrid Olsen tager seerne med ind i sit kærlighedsliv og tvivl om seksualitet i "Astrid: Den sidste single".
 Foto: Nadia Von Rikka

LÆS OGSÅ: Ekskæresterne Boris Hiort og Astrid Olsen sagde "jeg elsker dig" første nat

Det er en meget sårbar Astrid Olsen, som hudløst ærlig deler ud af sine inderste tanker og bekymringer i sit nye DR-program.

I "Astrid: Den sidste single" følger vi influencerens kærlighedsliv og jagt på at komme ud af en "ond" cirkel, hvor hun bliver nemt forelsket, kaster sig hovedkulds ud i intense forhold og hurtigt bliver single igen.

Men programmet handler også om, at Astrid Olsen udvikler sig ved at tage hul på noget, hun ellers har gemt bagerst i hovedet. At hun også er interesseret i andre end det modsatte køn.

- Der har været virkelig meget skam forbundet med min seksualitet og jer. Jeg tror, jeg har haft en forestilling om, at I helst ville have haft, at jeg fandt sammen med en mand, siger hun i programmet, hvor hun har en snak med sine forældre om, at hun er i tvivl om, om hun fortsat skal date den fyr, hun ser, eller om hun skal kaste sig ud i at date kvinder.

Forældrene forsikrer hende om, at de bare ønsker, hun er glad.

Til fyren siger hun, at hun har en meget stærk mavefornemmelse af, at hun aldrig har lyst til at være sammen med en mand igen.

I en telefonsamtale med en ny date i programmet, som hun tidligere er kommet til at brænde af, siger hun:

- Hvis det har handlet om noget, så er det, at jeg har flygtet fra, at jeg er gay as hell i mange år.

Du kan se Astrid Olsens kærlighedsliv på godt og ondt i "Astrid: Den sidste single" på DRTV.

Sponsoreret indhold