Reality11 timer siden

Derfor gik det galt mellem Astrid Olsen og Boris Hiort: - Én dårlig dag ødelagde det hele

Det var Astrid Olsen, der gjorde det forbi med Boris Hiort. Det afslører ekskæresterne i et nyt DR-program
Boris Hiort var oprigtigt forelsket i Astrid Olsen, men hun gjorde det forbi, da hun så en ny side af ham, som hun ikke kendte.
Boris Hiort var oprigtigt forelsket i Astrid Olsen, men hun gjorde det forbi, da hun så en ny side af ham, som hun ikke kendte.
 Foto: Marie Mainz

LÆS OGSÅ: Ekskæresterne Boris Hiort og Astrid Olsen sagde "jeg elsker dig" første nat

En hovedkulds forelskelse og et stormfuldt forhold var intenst og kortvarigt for Boris Hiort og Astrid Olsen.

I DR-programmet "Astrid: Den sidste single" fortæller parret nu, hvad der helt præcist skete mellem influenceren og "Bachelorette"-dateren, da de var kærester i sensommeren 2023.

I programmet fortæller Astrid, at hun havde svært i at navigere i sin egen opfattelse af Boris og den opfattelse, hun havde af ham fra at have set ham i "Bachelorette" og ud fra, hvad andre sagde om ham og deres potentiale for at være et godt match.

Boris var dog ikke på samme måde i tvivl om, om han var vild med Astrid eller bare idéen om de to sammen.

- Jeg blev forelsket. Oprigtigt forelsket i dig, siger han til ekskæresten i programmet.

Modsat Astrid mener han ikke, at det betød noget, at de to kaldte sig kærester for hurtigt.

- Det tror jeg, det gjorde for dig. Fordi til sidst var det dig, der trak dig jo. Det var jo lidt ud af det blå. Der tror jeg helt klart, at vi er kommet til at putte hinanden og det, det var, op på en piedestal.

Boris Hiort taler om, at forholdet kunne gå i stykker på to sekunder, selv om de i nuet følte, intet kunne komme mellem dem. Og her fortæller Astrid Olsen, at hun tog beslutningen om at slutte relationen, da Boris Hiort en dag begyndte at græde.

- Du var fucking presset. Og der kan jeg huske, jeg tænkte: "Er jeg vild med dét? Er jeg vild med dén side af Boris?" Det var så meget at tage stilling til. Kan jeg stå inde for, hvem vi er, for jeg ved ikke engang, hvem vi er - jeg ved ikke, hvem han er.

Til en forsker i parforhold over tid, som også medvirker i programmet, siger hun:

- Med Boris, min ekskæreste, der var det én dårlig dag, der ødelagde hele min romantisering og forestilling.

Med sig tager hun en læring om at lære en fremtidig partner bedre at kende, før hun sætter en kærestetitel på.

Se, hvordan det går, i "Astrid: Den sidste single" på DRTV.

Sponsoreret indhold