Krimi16 timer siden

Sådan blev de danske piger fundet i Laos: Kunne intet stille op

Redningspersonale og læger kæmpede hårdt for at redde danske pigers liv - men det skete desværre for sent
Her ses baren på Nana Backpackers hostel i Vang Vieng, Laos. Det er dog uvist, om de dødbringende drinks, som blandt andet slog to danskere ihjel, blev indtaget her.
Her ses baren på Nana Backpackers hostel i Vang Vieng, Laos. Det er dog uvist, om de dødbringende drinks, som blandt andet slog to danskere ihjel, blev indtaget her.
 Foto: Anupam Nath/AP/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Afslører rystende nyt efter danske pigers død

Ifølge de officielle kilder hos Immigrations Politiet og sundhedsmyndighederne, som SE og HØR har fået informationer fra, viser det sig nu, at to danske pigers tragedie i landet er stort set identisk med to afdøde australske pigers.

For ifølge politiet tog de to unge danske kvinder, ligesom de to australske piger, ud for at nyde nattelivet i Vang Vieng tirsdag i sidste uge.

Efter en aften på barer vendte de unge piger, der er i begyndelsen af tyverne, hjem til Nana Backpackers Hostel omkring klokken tolv samme aften.

Det var først dagen efter, at personalet på hostellet opdagede, at noget var helt galt.

De to danske kvinder havde på det tidspunkt ikke været ude hele dagen. Klokken 18 besluttede en medarbejder sig derfor for at tjekke til dem. Det var her, medarbejderen fandt de to unge danske kvinder bevidstløse på deres værelse.

Familien til Holly Bowles meddelte fredag, at hun også var afgået ved døden efter indtagelse af metanol-forgiftede drinks.
Australske Holly Bowles døde fredag efter at have drukket metanol-forgiftede drinks i Laos. Hun boede på samme hostel som de to danske piger.
 Foto: News.com.au

Hurtigt blev de kørt på det lokale hospital i byen, men da lægerne kunne konstatere, at de to danskeres tilstand var meget alvorlig, og de ikke var kontaktbare, blev de hastet på et hospital i hovedstaden Vientiane.

På hospitalet i hovedstaden forsøgte sundhedspersonale at redde de to unge danske kvinder. Men deres tilstand var nu forværret kritisk, og deres liv stod ikke til at redde. De afgik begge ved døden få timer efter at være ankommet til hospitalet.

Bianca Jones blev blot 19 år gammel.
Bianca Jones fra Australien blev blot 19 år gammel.
 Privatfoto

Ifølge hospitalsdirektøren på sygehuset i Laos, som forgæves forsøgte at redde kvindernes liv, havde de identiske symptomer og døde som følge af forgiftning.

Livsfarlige drinks

Både det australske- og britiske udenrigsministerium har efter dødsfaldene advaret rejsende i Laos om at drikke lokal spiritus og tage imod gratis alkohol på grund af faren for at blive forgiftet med metanol.

Metanol, også kendt som træsprit, er en giftig form for alkohol. Den skal ikke forveksles med ethanol, som typisk findes i spiritus og øl. Metanol er meget giftigt og kan føre til bevidstløshed, koma og i værste tilfælde - dødsfald.

Væsken bliver nogle gange tilsat alkoholiske væsker, fordi det er billigere end ethanol.

Sponsoreret indhold