Kendte23. november 2024

Sebastian Bull afslører: Skal holde jul i Island med Asta Björk

For første gang skal Sebastian Bull holde jul uden forældrene. Han skal nemlig en tur til Island og holde jul med Asta Björk og svigerfamilien
Sebastian Bull har taget et stort skridt i forholdet med Asta Björk. Han rejser nemlig til Island og holder jul med svigerfamilien.
Sebastian Bull har taget et stort skridt i forholdet med Asta Björk. Han rejser nemlig til Island og holder jul med svigerfamilien.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Asta og Sebastian i boligproblemer: "Vild med dans" kommer i vejen

Ingen kan efterhånden være i tvivl om, at kærligheden mellem Sebastian Bull og Asta Björk er meget stor.

Under ”Vild med dans” har Asta Björk sendt en kærlighedserklæring til Bull, og inden fredagens finale sendte skuespilleren en tilbage til dansekæresten.

Han var selvfølgelig også til stede til finalen, hvor han mødte op på den røde løber med svigermor Hilda.

Sebastian Bull og svigermor Hilda støtter Asta Björk i "Vild med dans"-studiet til finalen.
Sebastian Bull og svigermor Hilda støtter Asta Björk i "Vild med dans"-studiet til finalen.
 Foto: Hanne Juul

Efter fredagens finale, bliver der mere Sebastian-Asta-tid, og den ved parret allerede, hvad de skal bruge den på.

Det fortæller Sebastian Bull til SE og HØR på den røde løber.

- Vi stikker sgu lidt af, siger Bull og røber, at de skal en tur til Sverige i næste uge.

Men om en månedstid skal Sebastian tilbringe endnu mere tid med svigermor Hilda og resten af svigerfamilien.

Han skal nemlig holde jul med svigerfamilien.

- Vi skal holde jul i Island.

- Det bliver godt. Jeg har gået til islandsk de sidste mange mandage.

Hvad hedder jul på islandsk?

- Arg, fuck. Jamen altså jeg kan sige, ”vil du have kaffe” på islandsk. Så det siger jeg til Asta om morgenen.

- Jeg er typen, der måske ikke lige får lavet de lektier, der helt skal til. Men jeg synes, det at være der fast hver mandag har givet mig ekstremt meget. Jeg er blevet glad for det hold, jeg går med, og alle er der på grund af kærlighed. Så det er dejligt at være en del af dem.

Var det en svær beslutning at vælge at holde jul i Island frem for i Danmark med familien?

- Ja. Det er første jul, jeg ikke skal holde med mine forældre, men jeg er sikker på, at det er fint.

Sponsoreret indhold