Popstjernen Khalid tvunget ud af skabet: - Det rager ingen!
LÆS OGSÅ: "Forræder"-stjerne springer ud
Det er ikke første gang - og bliver ikke sidste - at et kendt menneske føler sig tvunget til at fortælle hele verden: Ja, jeg er homoseksuel.
Også selvom vedkommende slet ikke er klar til det.
Sådan er det netop sket for den Grammy-nominerede popstjerne Khalid, der i en række tweets på X (tidligere kendt som Twitter, red.) fortæller om sin seksualitet:
- Jeg blev outet, og verden drejer stadig videre, skriver han blandt andet og fortsætter:
- Lad os lige få det på det rene (haha): Jeg skammer mig ikke over min seksualitet! Faktisk er det slet ikke nogens business. Men jeg har det okay med mig selv. Elsker jer alle.
Den 26-årige sanger blev angiveligt outet af en anden, men i stedet for at lade andre fortælle historien, har han nu selv gjort det:
- Jeg er ikke skamfuld – og i øvrigt, det rager ingen!
Khalid har lavet tre succesfulde albums, senest "Sincere", der debuterede i top 10 på Billboard’s Top R&B Albums Chart. Og hans fans ser da heller ikke ud til at vende ham ryggen efter afsløringen.
Flere påpeger dog, at hans seksualitet måske ikke var så hemmelig, som han selv troede. Som en af dem skriver:
- Skabet var af glas, skat. Men vi accepterer dig.
Og Khalid svarer klart tilbage:
- Jeg skjulte ingenting! Det er bare ikke nogen andres sag.