Løb med 532.549 kroner: Nu vil dansk kunstner have endnu flere penge

LÆS OGSÅ: Jens Haaning løb med pengene

Affæren om et meget omtalt kunstværk med titlen "Take the money and run" vækkes igen til live i retssystemet.

Den nye sag skyldes, at kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Baggrunden er, at en pressefotograf fra Ritzau Scanpix i efteråret 2021 besøgte udstillingen "Work it out" på museet Kunsten i Aalborg.

Han tog fotos af to billedrammer, som var tomme. De indgik i Jens Haanings værk "Take the money and run" (altså "Tag pengene og løb"), som var en del af udstillingen.

Men da Ritzau derefter solgte fotos til bureauets mediekunder, skete der en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Byretten har allerede én gang hørt advokater holde lange indlæg om værket, men det skete i forbindelse med en strid mellem Kunsten i Aalborg og Jens Haaning.

Her fik museet i september sidste år medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden døde i dette forår. Et forlig blev indgået, da Den obelske Familiefond trådte til med penge og sikrede, at museet erhvervede værket.

I den oprindelige version af "Take the money and run" var der kontante penge i hver af de to billedrammer. I den ene en gennemsnitlig årlig indkomst i Danmark og en østrigsk årsindkomst i den anden.

Sedlerne var dog væk, da Kunsten i Aalborg ønskede at få værket med på udstillingen. Derfor besluttede museet at låne Jens Haaning den halve million.

Men da billedrammerne ankom til museet, var der ingen pengesedler - og dermed blev der skabt en begivenhed, der fik omtale i medier verden rundt.

Til mediet Føljeton har konceptkunstneren fortalt, hvad det var, han havde skabt:

- Værket er, at jeg har taget deres penge, og værket er så materialiseret ved, at der hænger to tomme rammer.

Akademirådet har i en udtalelse erklæret, at Haaning med værket har foretaget en handling, der "fremprovokerer en stillingtagen til kunstnernes arbejdsliv og økonomisk udsatte situation på kunstscenen".

I den nye strid afviser Ritzau dog med fotos af de tomme rammer at have gengivet et beskyttet værk. Et af argumenterne er, at den altafgørende del af værket består i, at de lånte penge ikke blev leveret tilbage.

Desuden henviser Ritzaus administrerende direktør og chefredaktør til pressens rettigheder:

- Sagen er ganske principiel, fordi den potentielt set vil kunne få omfattende indflydelse på, hvad pressen må bringe. Og dermed er vi også inde at røre ved ytringsfriheden. Derfor har vi bestemt tænkt os at følge sagen helt til dørs, også selv om det kræver, at vi skal gennem flere retsinstanser, siger Jacob Kwon.

Haanings advokat henviser i stævningen til, at byretten i den første sag slog fast, at "Take the money and run" nyder beskyttelse som et kunstværk.

Og i øvrigt var rammerne ikke helt tomme. Der var "klistermærker, et virvar af taperester og iturevet papir", hvilket vidnede om, at der tidligere hang pengesedler, fremhæver advokaten.

Det vides ikke, hvornår byretten tager stilling.