Kendte6 timer siden

Chokbrud: Sangeren Alesha Dixon går fra sin mand Azuka Ononye efter 18 år sammen

”Britain’s Got Talent-dommeren Alesha Dixon har sammen med danseren Azuka Ononye to døtre. Parret går fra hinanden som venner
Alesha Dixon, left, and Azuka Ononye arrive at the British Vogue x Self-Portrait party on Thursday, Oct. 28, 2021 in London. (Photo by Vianney Le Caer/Invision/AP)
Alesha Dixon og Azuka Ononye danner angiveligt ikke længere par. Det skriver flere britiske medier.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Britiske medier har søndag morgen travlt med at skrive om ”Britain’s Got Talent”-dommeren Alesha Dixon, efter at det er kommet frem, hun ikke længere danner par med sin mand gennem 18 år Azuka Ononye.

Det er blandt andet The Sun, der kan bekræfte nyheden, som de kalder et chokbrud, efter at have talt med en veninde til Alesha Dixon.

- Hun og Azuka har været sammen i næsten to årtier, men deres forhold har udviklet sig til et venskab, lyder begrundelsen om bruddet.

Alesha Dixon og Azuka Ononye er ikke set sammen i offentligheden siden marts.

Selv om parret aldrig har bekræftet det, går rygterne på, at de blev hemmelig gift i 2017.

De mødte hinanden i 2006 og har siden dengang fået to døtre, der i dag er 11 og seks år.

Samantha Morton attends The 25th British Independent Film Awards at the Old Billingsgate, London on 04,12,2022. 04 Dec 2022 Pictured: Alesha Dixon and Azuka Ononye. Photo credit: Camera Press / MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA923340_026.jpg) [Photo via Mega Agency]
Alesha Dixon og Azuka Ononye mødte hinanden på en turne, hvor han var hyret ind som danser for popstjernen.
 Foto: MEGA

Alesha Dixon blev berømt i 00’erne, hvor hun blandt andet hittede med sangen ”The Boy Does Nothing”.

Det var på en turne, at hun mødte Azuka Ononye, der var hyret ind som danser.

Hun har siden 2012 været dommer på underholdningsprogrammet ”Britian’s Got Talent”.

I første omgang var det dog som danser, hun slog igennem i offentligheden. Hun har både været deltager og dommer i Storbritanniens udgave af ”Vild med dans”, der hedder ”Strictly Come Dancing”.

Det er ikke lykkedes The Sun at få en kommentar fra Alesha Dixons agent, der har nægtet at udtale sig om bruddet.

Sponsoreret indhold