Krimi6 timer siden (opd. 6 timer siden)

Tre mænd dømt for drab: Slog Samuel ihjel fordi han var homoseksuel

24-årige Samuel Luiz overlevede ikke overfaldet, som tre mænd stod bag
Her ses de tre unge mænd, der nu er dømt for drabet.
Her ses de tre unge mænd, der nu er dømt for drabet.
 Foto: M. Dylan/AP/Ritzau Scanpix

Tre mænd er af en spansk domstol søndag blevet kendt skyldige i drab på en 24-årig sygeplejeassistent.

Ifølge dommen lå der et homofobisk motiv bag drabet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Drabet på den 24-årige Samuel Luiz skete tilbage i 2021 i den spanske by A Coruna.

Den unge mand blev overfaldet og tæsket af en gruppe mænd uden for en natklub. Forinden var der blevet råbt homofobiske skældsord efter ham, skrev spanske medier dengang.

Den 24-årige døde senere på hospitalet af sine kvæstelser.

Ifølge domstolen i A Coruna var det især én af mændene, der førte an.

Her ses et billede af Samuel Luiz under en af de mange demonstrationer, som fulgte i kølvandet på drabet.
Her ses et billede af Samuel Luiz under en af de mange demonstrationer, som fulgte i kølvandet på drabet.
 Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Han havde konkluderet, at sygeplejeassistenten var homoseksuel ud fra hans tøj og tale, lyder det i afgørelsen.

Før overfaldet råbte han homofobiske skældsord efter den 24-årige.

Efterfølgende gav han over for de andre mænd i gruppen udtryk for negative holdninger til homoseksuelle.

Foruden de tre drabsdømte er en fjerde mand blevet kendt skyldig i medvirken.

Sponsoreret indhold