Fans er chokerede over Lizzos vægttab: "Hvordan tabte du dig så hurtigt?"
LÆS OGSÅ: Flere står frem: Den er helt gal for Lizzo
Den amerikanske sangerinde Lizzo har tilsyneladende smidt nogle kilo.
Det er i hvert fald, hvad hendes fans vurderer ud fra en stribe nye billeder, som hun har delt på sin Instagram-profil.
Og her er flere af dem altså fløjet til tasterne for at rose sangerinden for sit nye look - men samtidig også for at udtrykke et vist chok.
Der er nemlig flere af dem, som tilsyneladende mener, sangerindes vægttab er fløjet under radaren, samt at det er gået hurtigt.
"Yo. Lizze har tabt sig meget," skriver en bruger kortfattet.
"Du var ikke så tynd her for en måned siden, hvad fanden," skriver en anden.
"Hvordan er du blevet tynd så hurtigt?" Spørger en tredje, mens en fjerde blot skriver "Hvad, er det hende?!"
Der er også flere fans i kommentarsporet, som spekulerer i, om stjernen mon er begyndt at tage vægttabsmidlet Ozempic. Dette er dog ikke noget, som hverken er be- eller afkræftet af Lizzo selv.
Twerkede i bikini
Det er ikke første gang, at sangerindens handlinger trækker overskrifter.
Tilbage i september 2023 fik hun nemlig en del kritik, da hun delte en video, hvor hun twerkede i bikini (rystede røven, red.).
Det skyldtes, at vidoen kom i kølvandet på en stribe heftige anklager fra tidligere medarbejdere for Lizzo, som beskyldte hende for bl.a. at presse dem til seksuelle handlinger.
Sangerinden tog dog selv klar afstand fra anklagerne:
- Jeg ved, at jeg ikke er den skurk, som folk og medierne har portrætteret mig som i de seneste dage, skrev hun på Instagram i august 2023 og fortsatte:
- Jeg er meget åben i min seksualitet og måde at udtrykke mig selv på, men jeg kan ikke acceptere eller tillade, at folk bruger den åbenhed til at få mig til at se ud som noget, jeg ikke er.