Streaming14 timer siden

Formand Finn er vant til grimme gloser - men savner plien på tv

Finn Lund Nyby kender folks holdning til ham. Men det kom lidt bag på ham, at de også turde levere den til de mange seere af "Balladen om kolonihaven"
Finn Lund Nyby kender folks holdning til ham.
Finn Lund Nyby kender folks holdning til ham.
 Foto: Kristian Friis / TV 2

LÆS OGSÅ: Får stor opmærksomhed for ”Balladen om kolonihaven”: Det er gået fuldstændig amok

I ”Balladen om kolonihaven” er der nogle få – ældre – beboere, som i både første og nu også anden sæson er godt utilfredse med ”Formand Finn” og hans måde at bedrive bestyrelsesarbejde på.

Det betyder blandt andet, at han bliver omtalt som diktator.

Og selv om Finn Lund Nyby godt er klar over, at nogen mener, han går i for små sko, så kan han ikke tage de grimme gloser alvorligt, siger han til SE og HØR.

- Jeg er næsten vant til det. Det er folk, der gerne vil råbe højt, men som ikke vil tage noget ansvar. Når folk bliver personlige på den måde, som en del af dem gør, så må det være, fordi de ikke har et reelt argument, og det kan jeg dybest set ikke tage voldsomt seriøst.

At flere også ytrer sig grimt om ham for rullende kamera, er det eneste, der er kommet bag på ham.

- Jeg kender godt de menneskers holdning til mig. Jeg bliver måske overrasket over, at man har så lidt indsigt, at man ligefrem siger det på tv til en million danskere. Der havde jeg håbet, man havde haft mere pli. Men det har man så ikke.

Finn Lund Nyby har siden – for anden gang – trukket sig fra formandsposten for at frigive tid til næste år at stille op for Socialdemokraterne i Aalborg Kommune.

Og han sidder på hænderne i forhold til at give sit besyv med, nu hvor han ikke længere er en del af bestyrelsen i Haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde.

- En gang i mellem tænker jeg ”kan man gøre noget ved det”, men jeg skal ikke blande mig, og det gør jeg heller ikke. Jeg holder mund og blander mig udenom og lader bestyrelsen passe det, de skal passe.

Sponsoreret indhold