Streaming8 timer siden

Formand Finn og Fjolle-Keld forsonet - men én ting bliver de aldrig enige om

Finn Lund Nybye og "Fjolle" Keld Sørensen fra "Balladen om kolonihaven" er enige om mere, end du måske tror. Én ting står dog som en kile mellem dem
"Fjolle" Keld og "Formand Finn" får klinket skårene i slutningen af sæson to af "Balladen om kolonihaven".
"Fjolle" Keld og "Formand Finn" får klinket skårene i slutningen af sæson to af "Balladen om kolonihaven".
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Fjolle-Keld fra ”Balladen om kolonihaven” var ludoman: Susanne reddede mig

I slutningen af programmets anden sæson forsones Formand Finn og Fjolle-Keld i en omfavnelse til generalforsamlingen.

I dag er deres forhold ”blandet”, fortæller Finn Lund Nyby til SE og HØR.

Han og Keld er dog enige om langt flere ting, end seerne tror, lyder det. Det står blandt andet klart i Facebook-formatet ”Finn og Fjolles brevkasse”.

- Det vidste vi godt, men det vidste seerne ikke. Så er der selvfølgelig andre punkter, hvor vi ikke er. De store uenigheder opstår, når jeg ikke synes, fælleshuset skal være et værtshus, men bruges til andet og mere. Keld synes kun, aktiviteter er sjove, hvis der er alkohol indblandet.

I sidste afsnit af ”Balladen om kolonihaven” sæson to siger Fjolle inden krammet på generalforsamlingen, at han savner at se Finn til sociale arrangementer.

Her er der tale om aktiviteter som dart, at se fodbold eller håndbold eller at spille ”Døde duer”, forklarer Finn, der til daglig arbejder som socialpædagog.

- Det er sjovt nok aktiviteter, som handler om alkohol i sidste ende. Og jeg drikker også øl, jeg er ikke en hellig gut, der overhovedet ikke rører alkohol, tværtimod, men jeg har et arbejde, jeg skal passe, så jeg kan ikke sidde hver eneste søndag og drikke.

Til gengæld er Finn ærgerlig over, at han og Kjeld sættes så hårdt op mod hinanden i programmet.

- Nu har jeg også været med i første sæson, så jeg havde en idé om, hvor det gik henad, men jeg havde ikke forestillet mig, at der gik så meget præsidentvalgkamp i den, når Keld ikke stiller op til nogle poster. Men det har jeg ikke nogen indflydelse på.

Sponsoreret indhold