Viralt4 timer siden

Verdens ældste mand er død: John Alfred Tinniswood blev 112 år

Verdens ældste mand er død i en imponerende alder af 112 år
Verdens ældste mand John Alfred Tinniswood er død i en imponerende alder af 112 år.
Verdens ældste mand John Alfred Tinniswood er død i en imponerende alder af 112 år.
 Foto: Guinness Rekordbog

Han blev født samme år, som Titanic sank. Han nåede at opleve både Første og Anden Verdenskrig – for ikke at nævne attentatet på John F. Kennedy og John Lennon samt den imponerende månelanding i juli 1969.

Men nu er det slut med at opleve verdensbegivenheder for britiske John Alfred Tinniswood.

Mandag døde den aldrende herre i en alder af 112 år.

Det bekræfter familien over for det britiske medie CBS News.

Med en flot alder på 112 år nåede John Alfred Tinniswood at få den fornemme titel af ”verdens ældste nulevende mand”. Han fik den fine titel af Guinness Rekordbog tilbage i april, efter den tidligere rekordindehaver – Juan Vicente Pérez Mora – døde i en alder af 114.

John Alfred Tinniswood døde mandag på det plejehjem, hvor han boede det sidste stykke tid af sit liv. Ifølge familien døde han ”omgivet af musik og kærlighed.

John Alfred Tinniswood har tidligere fortalt, at han takker ”rent held” for, at han blev så gammel – men han lagde heller ikke skjul på, at en aktiv livsstil er vejen frem, hvis man ønsker at blive rigtig gammel.

John Alfred Tinniswood blev enke for næsten 40 år siden, men nåede alligevel at få 40 kærlige år med sin hustru. Han efterlader sig en ganske stor familie af både børn, børnebørn og oldebørn.

Sponsoreret indhold