Marius Borg Høibys voldtægtsanklage vokser: Det var en sovende kvinde
LÆS OGSÅ: Medie: Marius Borg Høiby varetægtsfængslet
I skrivende stund er Marius Borg Høiby sigtet for meget voldsomme anklager, heriblandt to voldtægter, som lige nu efterforskes af det norske politi.
I forrige uge blev sigtelsen fremlagt under et grundlovsforhør for lukkede døre med et referatforbud. Alligevel har man tirsdag eftermiddag valgt at ophæve referatforbuddet.
Og af netop den årsag beskriver flere norske medier nu, hvad der formentlig skete i forbindelse med den ene voldtægtssag ifølge det norske politi.
Sovende kvinde
Ifølge VG og andre norske medier står der beskrevet i kendelsen, at papprinsens overgreb på kvinden skulle være sket i hans egen bolig, inden klokken var slået 06.00 den 26. september i år.
Af selvsamme kendelse, som NRK er i besiddelse af, fremgår det, at retten er kommet frem til, at kvinden med stor sandsynlighed sov, da det formodede seksuelle overgreb fandt sted.
Desuden skriver NRK, at kendelsen - som mediet er i besiddelse af - også indeholder flere detaljer om, at den krænkede kvinde i en afhøring skulle have forklaret, at hun skulle have haft seksuel samleje med Høiby forinden episoden skete i slutningen af september - med samtykke.