Liam Paynes sidste timer afsløret
Liam Payne døde den 17. oktober, efter han faldt ned fra tredje sal i Argentina.
Det er senere kommet frem, at den 31-årige popstjerne døde med både alkohol, kokain og antidepressive stoffer i blodet.
Nu afslører helt nye retsdokumenter, som mediet TMZ er kommet i besiddelse af, hvad der skete i de skæbnesvangre timer op til dødsfaldet.
Her beskriver mediet, at Liam Payne allerede fra morgenstunden den 17. oktober begyndte at drikke alkohol og lede efter stoffer, han kunne indtage.
I retsdokumenterne fremgår en sms skrevet af Liam Payne til en ven, som lyder således:
"Dude, jeg tror, jeg skal kneppe en luder".
Beskeden blev sendt klokken syv om morgenen lokal tid.
Payne skrev til den samme ven to timer senere, altså klokken ni om morgenen, skriver mediet ifølge retsdokumenterne, hvor han skrev følgende:
"Kan du skaffe mig seks gram?".
Som tidligere beskrevet var Liam Payne påvirket af blandt kokain. Om det er det, der refereres til, står hen i det uvisse.
Klokken 11:30 ankommer der to ludere på hotellet, som Payne angiveligt havde bestilt. Han har angiveligt også spurgt dem, om de havde kokain på sig.
Klokken 14 skrev Payne endnu en sms. Denne gang til en hotelmedarbejder.
"Jeg har brug for syv gram mere i dag."
Senere røg Liam Payne ud fra tredje sal og døde af kraniebrud.
Han efterlod sig sin søn på syv år.