Se billedet: Trine Johst Vammen viser babybulen frem
LÆS OGSÅ: Wendy Williams er alvorligt syg: Ude af stand til at tage vare på sig selv
Lykken er stor hos tv-vært Christian Degn og hans kæreste Trine Johst Vammen.
Tilbage i august kunne parret nemlig afsløre, at de venter deres andet barn, og tirsdag viste Trine så sin voksende babybule frem.
Det skete, da hun dukkede op til "Året der gak" sammen med den høje tv-vært.
Her var Trine iklædt en smuk tætsiddende kjole, så man for alvor kunne ane den voksende mave, og en hvid jakke med gulddetaljer.
Parret fortalte til den fremmødte presse, at Trine har termin til februar, og selvom der stadigvæk er lidt tid til, kan hun godt mærke, at hun er blevet tungere.
Adspurgt, hvordan hun har det, svarede hun nemlig følgende med et grin.
- Tungt. Det er meget sådan, jeg har det, sagde hun.
Skete uden hjælp
Det er ingen hemmelighed, at det har været en stor drøm for parret at blive forældre.
Tilbage i februar satte Christian Degn således ord på drømmen i programmet "Degn vil være far", hvor han åbnede op om nedsat sædkvalitet.
Efter en lang og sej kamp med fertilitetsbehandling lykkedes det parret at få sønnen Vagn i 2022, og derfor var det næsten uvirkeligt at forstå, at Trine var blevet gravid igen - og uden hjælp.
- Trine er åbenbart fertilitetens Laudrup, sagde Christian Degn til SE og HØR i sommer.