Kendte5 timer siden

Camilla Dalsgaard afslører turbulent barndom: - Vi måtte gå under jorden

"Vild med dans"-stjernen Camilla Dalsgaards barndom var præget af kaos, og da hendes forældre blev skilt, måtte hun og hendes mor skjule sig for hendes far
- I mange af deres skænderier var det mig, der måtte gå imellem dem, fortæller Camilla Dalsgaard om sine forældre Soffi Dalsgaard og Michael Monetz' turbulente ægteskab og skilsmisse.
- I mange af deres skænderier var det mig, der måtte gå imellem dem, fortæller Camilla Dalsgaard om sine forældre Soffi Dalsgaard og Michael Monetz' turbulente ægteskab og skilsmisse.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Efter "Vild med dans": Camilla Dalsgaard aktuel i DR-program

Hun har fortalt historien om sit betændte forhold til sin far før.

Men i det seneste afsnit af ”112 for knuste hjerter”, fortæller Camilla Dalsgaard i detaljer om sine forældres turbulente skilsmisse, som fik hende til at ønske sig død.

”Vild med dans”-stjernen fortæller om kulminationen på et turbulent ægteskab, der ender i en voldsom episode, hvor hendes far, Michael Monetz, smider hendes mor danseren Soffie Dalsgaard, ud.

- Min biologiske far smider min mor ud. Vi havde sådan nogle grå lædersofaer, og dem ligger jeg omme bagved og ser ham egentlig bare kaste rundt med tingene.

- De havde sådan en standerlampe med nogle arme, som sådan gik ud, og der husker jeg, at fordi han var vred, tager fat i en af de arme, som er af metal og bøjer den helt.

I tiden efter er mor og datter nødt til at gå under jorden. Ifølge Camilla fremsætter Michael en masse trusler – herunder, at han vil tage Camilla og rejse ud af landet med hende.

OPGAVE:  Premiere på “ Stockholm bloodbath”STED: ImperialJOURNALIST: Camilla Maria Johansen og Majken MunkFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240117
Soffie Dalsgaard fandt efter skilsmissen sammen med Jesper Dalsgaard. Han tog Camilla til sig som sin egen og i 2019 blev han hendes juridiske far.
 Foto: Hanne Juul

Så de bor i sommerhuse rundt omkring for at skjule sig for Michael.

Allerede da Camilla var seks sendte Soffi hende til psykolog for at få hjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser.

- Det var rigtig, rigtig voldsomt at gå derinde, for jeg havde så meget vrede i mig. Dengang havde jeg selv en idé om, at hvis jeg ikke levede mere, så ville der ikke være nogen problemer. Jeg var problemet, siger hun og bliver tydeligt berørt.

Camilla påtog sig skylden og ønskede brændende, at alle bare havde det godt. Det var hende, forældrene skændtes om, så hvis hun ikke var der, ville alt være meget nemmere, lød logikken i det lille seksårige hoved.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Vreden hobede sig op i den lille krop, og for at få afløb for den, slog hun ofte sin mor og sin stedfar, danser Jesper Dalsgaard, som senere adopterede Camilla.

Soffie og Jesper havde fået at vide af psykologen, at når vredesudbruddene indfandt sig, skulle de holde hende tæt ind til sig og fortælle hende, at de elskede hende, og at der var der for hende.

- Men det eneste jeg ville var, at jeg ville væk herfra, siger hun og prøver at forestille sig, hvordan det som mor er at høre sit barn sige, at det bare vil dø.

Gallakoncert i  Koncerthuset i DR Byen i forbindelse med Spil Dansk Dagen. En hyldest til de danske divaer. -
Michael Monetz og Camilla Dalsgaard fik kontakt igen efter otte-ni år uden kontakt. Det blev dog aldrig til det nære far/datter-forhold.
 Foto: Michael Rieck

Livet gik heldigvis videre, og Camilla begyndte, selvom hun ikke havde lyst, at komme på weekendbesøg hos sin far.

- Jeg turde ikke lave lektier, når jeg var der. Jeg var ikke særlig god i skolen. Jeg var virkelig bagud. Jeg var nervøs for hans temperament, og hvis han spurgte, om jeg havde lektier for, så sagde jeg nej.

- Fordi han kunne godt finde på at råbe ad mig, hvis jeg ikke kunne finde ud af at stave til et ord, eller at han syntes, jeg var dum.

Dansen blev hendes frirum, og i takt med, at den fyldte mere og mere stoppede hun med at se sin far.

I 2019 blev Camilla adopteret af Jesper Dalsgaard og har dermed skåret sin biologiske far helt ud af sit liv.

Sponsoreret indhold