Dine penge5 timer siden

En million danskere står til få billigere el: Rammer det dig?

Nu melder det danske energiselskab Radius, at deres kunder kan se frem til billigere el allerede i december
Rammer det din pung her op til jul?
Rammer det din pung her op til jul?
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En million danskere kommer til at betale mindre for deres el allerede fra december måned.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Helt præcist er der tale om de kunder, der bor i Hovedstaden, Nordsjælland, Roskilde og dele af Østsjælland.

Radius er ejet af Andel, som også ejer elselskabet Cerius.

Er man kunde hos enten Andel eller Cerius, får man ikke billigere el.

Det kan virke ulogisk, men mediet har talt med funktionschefen hos Radius og Cerius, Cäthe Bay-Smidt, som fortæller følgende:

- Som elnetselskab må vi hæve priserne i det omfang, der gør, at vi kan dække de ekstraomkostninger, der opstod med energikrisen. Her steg priserne hurtigere, end vi kunne nå at hæve priserne, og derfor har vi over en periode haft højere tariffer for at dække omkostningerne. Nu har vi fået dækket omkostningerne fra energikrisen i Radius, og vi er på vej til det i Cerious, men ikke endnu.

Energikrisen skabte en stor regning, og den regning blev betalt hurtigere hos Radius, end den gjorde hos Cerious og Andel. Det er derfor, Radius nu kan kaste penge i hovedet på deres kunder.

Det er dog ikke det største beløb, der er tale om.

Ifølge Radius er der tale om et gennemsnitligt prisfald på 150 kroner for lejligheder og 250 kroner for husejere om året. Men lidt har også ret.

Sponsoreret indhold