Efterlysning: Politiet leder efter Kirsten
OPDATERING 16.37: Kirsten er nu fundet i god behold. Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Kosmopol.
80-årige Kirsten forlod onsdag morgen omkring klokken 8 sit hjem ved Plejecenter Hyrdevænget i Ølstykke.
Den ældre kvinde er ikke blevet set siden, og det gør politiet bekymrede, hvorfor de nu efterlyser hende offentligt.
Det fremgår af et opslag på X.
Her skriver Nordsjællands Politi, at Kirsten er godt gående, hvorfor hun kan være nået "vidt omkring".
De beskriver hende som:
170 centimeter høj, normal af bygning, dansk af udseende med kort, gråt hår
Hun er iført en lang sort dunjakke og har formentligt et tæppe på inden under jakken - derudover kan hun have et par briller på.
Det er uvist, om den ældre kvinde har fået sin rollator med, men politiet gør opmærksom på, at hun er godt gående.