Sport6 timer siden

Nicki Bille er blevet løsladt

Den tidligere landsholdsspiller sidder ikke længere varetægtsfængslet
Nicki Bille sidder ikke længere varetægtsfængslet.
Nicki Bille sidder ikke længere varetægtsfængslet.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Torsdag skulle Nicki Bille være mødt op i Retten i Glostrup.

Her skulle en dommer tage stilling til, hvorvidt den tidligere fodboldspiller skulle forblive bag tremmer.

Men retsmødet er blevet aflyst, da Nicki Bille er blevet løsladt.

Det oplyser Retten i Glostrup til B.T.

Nicki Billes advokat, Mie Holm Quast, bekræfter løsladelsen overfor mediet, men har ikke yderligere kommentarer. Ifølge mediet blev han allerede løsladt i sidste uge.

36-årige Nicki Bille er sigtet for i alt tre forhold i en sag om tyveri og trusler.

Nærmere bestemt drejer sagen sig om tyveri fra en Coop 365-butik i Hvidovre samt vidnetrusler mod to medarbejdere i butikken.

Han anklages for blandt andet at have stjålet juice og kartonvin. Samlet set skulle han have stjålet for 176 kroner.

Nicki Bille skulle eftersigende have truet de medarbejdere, som ville melde ham til politiet for røveriet.

Her skulle han blandt andet have sagt:

- Din stikker. Jeg fanger dig, når du får fri.

Nicki Bille har delvist erkendt sigtelsen om tyveri. Han nægter sig dog skyldig i to af forholdene om trusler.

Sponsoreret indhold