Reality6 timer siden

Ekspert om Amalie Szigethys bildrama: - Det er ikke rationelt

Charlotte Lytton Kejser skrev under på en leasingaftale af en stor Range Rover, som hendes datter Amalie Szigethy, der var på dagpenge på daværende tidspunkt, skulle køre rundt i. Alligevel skulle Amalie selv betale for gildet, og til det kommer finansiel ekspert med hård melding
Det varer noget tid endnu, før der kommer afgørelse i Range Rover-sagen, som Charlotte Lytton Kejser er sagsøgt for.
Det varer noget tid endnu, før der kommer afgørelse i Range Rover-sagen, som Charlotte Lytton Kejser er sagsøgt for.
 Foto: Thomas S. Laursen, Eetu Ampuja

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy i panik

- Jeg vil ikke betale en bil, som Amalie skal køre rundt i!

Så klar var meldingen fra Amalie Szigethys mor Charlotte Lytton Kejser, da hun tidligere på måneden var i retten i en sag om en leaset Range Rover.

Det var i første omgang Amalies drøm at lease bilen, men hun blev ikke kreditgodkendt, fordi hun var på dagpenge i daværende periode.

Derfor trådte Charlotte til som leasingtager og lavede en intern aftale med Amalie om den store firehjulstrækker, kom det frem i retten.

For nogle vil det lyde som en tung post hver måned, hvis man er dagpengemodtager. Det mener økonomiekspert, Tim Ladefoged, der er kvalietsdirektør hos det finansielle rådgivningsfirma Finobo.

- Hvis den ene og alene er en af bekvemmelighed for at besøge familien og venner, så er det i hvert fald ikke rationelt og aldrig nogensinde noget, jeg vil anbefale.

I retten i Helsingør kom det helt konkret frem, at aftalen lød på, at Charlotte stod som leasingtager af Range Roveren, og Amalie skulle betale den månedlige ydelse på cirka 2800 hver måned til Charlotte for at have fornøjelsen af at køre rundt i bilen.

Ekspert i privatøkonomi: Kom i arbejde

Ifølge Tim Ladefoged er en Range Rover ikke et køretøj, som han vil anbefale sine kunder.

- Det er i hvert fald ikke noget, vi kan finde på at give lov til, medmindre vi er helt sikre på, at kunden er indforstået med en konsekvens.

Derfor er rådet klart hos eksperten.

- Investér i dig selv, så du kan komme i arbejde og komme tilbage på arbejdsmarkedet, siger han, når SE og HØR spørger, hvad det vil være bedst at bruge sine penge på som dagpengemodtager.

Der er dog visse undtagelser, ifølge Ladefoged.

- For nogen vil det godt kunne give mening, selv om de er på dagpenge, fordi der kan være en forudsætning om indkomstforholdet, der gør, at man godt ville kunne gøre det. Såsom hvis du har en kæmpe formue.

Sponsoreret indhold