Krimi5 timer siden

Gravide i al hemmelighed - men har aldrig set hinanden

Daisy Link blev gravid, mens hun sad i fængsel, men hun har angiveligt aldrig mødt eller haft fysisk kontakt med faren til barnet
Joan Depaz (tv.) og Daisy Link (th.) er blevet forældre - men de har tilsyneladende aldrig mødt eller rørt hinanden.
Joan Depaz (tv.) og Daisy Link (th.) er blevet forældre - men de har tilsyneladende aldrig mødt eller rørt hinanden.
 Foto: Miami-Dade Department of Corrections and Rehabilitation

LÆS OGSÅ: Syvårig pige bønfalder far om IKKE at dræbe hende: - Jeg vil ikke i himlen

En yderst usædvanlig historie har set dagens lys i den amerikanske storby Miami.

For People skriver nemlig, at kvinden Daisy Link fra Florida blev gravid, mens hun sad i fængsel i Miami - anklaget for mord.

Og det var også bag tremmer, at kvinden fødte barnet, hvis far kvinden tilsyneladende hverken har mødt eller haft fysisk kontakt med.

Ifølge People fødte Daisy Link - der i skrivende stund sidder varetægtsfængslet for anklager om mord - barnet i juni, og den medindsatte Joan Depaz, som også er varetægtsfængslet for mistanke om mord, er faren til barnet.

- Hun er et mirakelbaby, hun er en velsignelse, fortæller Daisy Link.

Tv-stationen WSVN har fået lov til at besøge forældre i fængslet for at høre nærmere om, hvordan de var i stand til at blive gravide, mens de sad i politiets varetægt.

Joan Depaz og Daisy Link er nu blevet flyttet til to forskellige fængsler.
Joan Depaz og Daisy Link er nu blevet flyttet til to forskellige fængsler.
 Foto: Miami-Dade Department of Corrections and Rehabilitation

Kvinden fortæller, at hun og faren til barnet var i stand til at tale med hinanden gennem ventilationsanlægget i hendes celle.

De sendte også noter og billeder til hinanden, og så startede et romantisk forhold mellem dem, fortæller kvinden.

Joan Depaz siger til tv-stationen, at han ønskede at blive far, men vidste, han måske ikke havde muligheden i lang tid, eftersom han sidder i fængsel.

Kvinden gik derfor med til at forsøge at få et barn med sin medfange.

Sendte sæd til hendes celle

De fængslede forældre fortæller videre, at de brugte sengetøj til at lave en slags "linje" mellem åbningerne i ventilationsanlægget, hvor manden plejede at sende sæd til kvindens celle.

- Han ville ligesom rulle det (sæden, red.) sammen næsten som en cigaret, og han ville sætte den fast på den linje, vi havde i udluftningen, og jeg ville trække den igennem, fortæller kvinden.

- Og så derfra, ja, så administrerede jeg det.

Daisy Link fortæller videre, at hun aldrig har mødt faren til barnet, som nu bor sammen med sin mormor, eftersom forældrene fortsat sidder i fængsel.

Daisy Link og Joan Depaz er nu blevet flyttet til to forskellige fængsler, efter de blev gravide i samme fængsel.

People skriver, at Joan Depaz' mordssag skal for retten i maj 2025.

I skrivende stund vides det ikke, hvornår Daisy Links sag skal for retten.

Sponsoreret indhold