Kongelige5 timer siden

Kronprins William og kronprinsesse Kate mindes 17-årige Liz Hatton

Liz Hatton gjorde et stort indtryk på den britiske kronprinsesse, inden hun onsdag tabte kampen mod kræft. Nu mindes det britiske kongehus den 17-årige teenager
En 17-årig teenager, som rørte prinsesse Kate dybt, er på tragisk vis død efter en brav, men ulige kamp mod kræft.
Prins William og prinsesse Kate udtrykker deres kondolencer ovenpå nyheden om Liz Hattons død.
 Foto: The Prince and Princess of Wales

LÆS OGSÅ: Medie: Nu har prinsesse Märtha Louise betalt regningerne

Onsdag morgen døde 17-årige Liz Hatton efter en længere kamp mod kræft.

Og det britiske kronprinspar, der for otte uger siden fik fornøjelsen af at møde den unge fotograf, udtrykker nu deres kondolencer på de sociale medier.

- Det gør os så ondt, at Liz Hatton på tragisk vis er gået bort. Det var en ære at lære sådan en modig og ydmyg ung kvinde at kende.

- Vores tanker og bønner er med Liz' forældre, Vicky og Aaron, og hendes bror, Mateo, i denne ubeskriveligt svære tid, skriver parret i en story.

Det var tilbage i januar, at Liz Hatton fik konstateret den meget alvorlige form for kræft bløddelssarkomer. I samme ombæring spåede lægerne, at hun blot havde omkring seks måneder til tre år tilbage at leve i.

Men på trods af de hårde odds fortsatte Liz Hatton med at leve sit liv fuldt ud og holdt fast i at uddanne sig som fotograf.

Det var i den forbindelse, at hun 2. oktober i år fik æren af at møde prins William og prinsesse Kate på Windsor Castle.

Her var hun nemlig hyret ind til at tage billeder af den royale begivenhed, som fandt sted.

- En fornøjelse at møde Liz på Windsor i dag. En talentfuld fotograf, hvis kreativitet og styrke har inspireret os begge, lød det dengang fra prinsesse Kate, som selv har kæmpet med en kræftsygdom i år.

Sponsoreret indhold