Afslører han det her: Er kronprins Christian i Malawi?
Kronprins Christian i Afrika
Den danske kronprins Christian har siden august været på et udlandsophold i Afrika, hvor han blandt andet har skullet arbejde med naturbevarelse og farming. Destinationen for kronprinsens besøg har dog hele vejen igennem været holdt hemmeligt.
Men måske er kronprinsen og kongehuset nu kommet til at afsløre lidt om, hvor kronprinsen befinder sig nu, ved en fejl.
Torsdag har kongehuset nemlig delt et Instagram-opslag med billeder samt en hilsen fra kronprinsens rejse.
I opslaget fortæller kronprinsen, at han de sidste tre måneder har opholdt sig i Østafrika, hvor han har arbejdet med naturbevarelse, passe farme og registrere dyr på bushen - ligesom han også har fundet tid til at spille en fodboldkamp i ny og næ.
Og det er altså netop billederne fra foldboldkampene, som meget vel kunne være skyldige i at afsløre kronprinsens destination.
Trøjen røber det
Bag på den grønne spillertrøje, som kronprinsens bærer under kampen, står der nemlig "Majete" - det samme navn, som på en naturpark i det østafrikanske land Malawi kaldet Majete Wildlife Reserve.
Foran på trøjen står der desuden "The Rhinos" (Næsehornene, red.). Og det er altså netop det dyr, som Majete Wildlife Reserve er kendt for at tracke og passe på:
På et af de andre billeder fra Kongehusets Instagram, hvor kronprinsen sidder på en ATV, kan man desuden se reservatets logo på kronprinsens trøje.
SE og HØR har været i kontakt med kongehuset, som skriver, at "de desværre ikke kan svare på", om kronprinsen opholder - eller har opholdt sig - i Malawi.
SE og HØR forsøger i skrivende stund at få en kommentar fra Majete Wildlife Reserve.