Nyheder25. maj 2009

AQUA: Finanskrisen aflyst

Lene, Søren og Dif ankom standsmæssigt i helikopter til Jarl Friis-Mikkelsens bryllup
Som i de gode gamle og rige dage: Lene, Søren og René ankom i helikopter til bryllupsfesten
Som i de gode gamle og rige dage: Lene, Søren og René ankom i helikopter til bryllupsfesten
 Foto: Michael Megyesi

Glem alt om klippekort til bussen eller delebiler. Når jetsettet skal til bryllup, er en udlejningslimousine også for corny. Her er der kun én ordentlig måde at ankomme på: en helikopter. Hvis ikke ens egen, så i det mindste en lejet en af slagsen.

Det var netop, hvad Lene Nystrøm, gemalen Søren Rasted og René Dif gjorde, da de skulle til Jarl Friis-Mikkelsen og Susanne Pehrssons bryllupsfest på Sølyst i Klampenborg nord for København i lørdags. Scenen var som taget ud af de glade velmagtsdage fra AQUA-tiden i slut-90'erne, men den overdådige og blærede ankomst var nu ikke kun showoff.

Skrev sang til Jarlen og frue

De stod på scenen i Odense tidligere på dagen og kunne simpelthen ikke nå bryllupsfesten, hvis de skulle med bil eller pøbelcontainer (tog). Derfor landede de med firmaet Helenias sorte Robinson 44-helikopter på græsplænen ved Skovshoved Sejlklub cirka en kilometer fra Sølyst.

Her blev parret hentet af René Difs kæreste Rikkemaija i Difs sorte Cadillac og susede videre til festen. Søren Rasted havde i øvrigt skrevet en sang til brudeparret sammen med blandt andre Peter Frödin på melodien "Magi i Luften".

Læs meget mere om brylluppet, og se alle billederne i SE og HØR på torsdag.

Sponsoreret indhold