Streaming7 timer siden

Sandra vandt "Den store bagedyst": Genkendt på fødegangen

Med stoisk ro bagte jordemoderen sig til en sikker sejr og bliver i dag genkendt på fødegangen
Den store bagedyst finale 2024Presse billederPress photo
Sandra vandt "Den store bagedyst".
 Foto: Carsten Mol/DR

Uge efter uge brillerede hun med blændende bagværk, sansefulde smage – og mageløse mesterværk.

Og da finalen i ”Den store bagedyst” kom, fortsatte 40-årige Sandra Dahl med at trylle i teltet. Og det betød da også en sikker sejr:

- Det var en fantastisk og også ubeskrivelig følelse, fortæller bagebrillanten i dag til SE og HØR.

Den store bagedyst finale 2024Presse billederPress photo
Mesterværket var en hyldest til både søsteren Sandra og jordemoderfaget.- Træet symboliserer livets træ, og så er det min søster og jeg, der gynger. Det symboliserer, hvordan vi gynger frem og tilbage i livet og altid er der for hinanden i livets lyse og mørke tider.
 Foto: Carsten Mol/DR

Igennem alle uger formåede hun at ligge i top. Det blev til fem flotte mesterbagerforklæder – og en hel del ros fra dommerduoen.

Selv har Sandra et godt bud på, hvorfor hun nåede hele vejen i det populære program:

- Jeg fandt ud af, at jo mere personlige kager, jeg lavede, jo bedre blev de.

Derfor blev allersidste kage også en personlig en af slagsen: En hyldest til hendes tre år yngre søster Sabrina og deres ubrydelige bånd til hinanden.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-29/Skaermbillede-2024-11-29-kl.-08.45.06.png
Sandra og søsteren Sabrina, 37, har alle årene haft et helt særligt søskendebånd – og det var derfor også helt naturligt for Sandra at have lillesøster med, da hun fødte sin første søn Magnus.- Det var fantastisk og kæmpe stort, at vi kunne opleve det sammen.
 Foto: Privat

- Min søster er noget helt særligt for mig. Vi deler alt i livet og er hinandens livsvidner. Vi har oplevet de største glæder sammen og også gennemlevet øjeblikke, når livet gør ondt, fortæller Sandra.

Fondant til fødestue

De to søstre nøjes ikke med at fejre fødselsdage, nytår og jul sammen. Også til daglig nyder de godt af hinanden, for de arbejder begge på Regionshospitalet Viborg – på samme afdeling vel at mærke.

Den store bagedyst finale 2024Presse billederPress photo
Da champagnen var drukket og mesterkagen spist, fortsatte Sandra med at fejre sejren hjemme i stuen.- Bagefter samlede jeg med hele familien, og vi bestilte pizzaer og drak kolde øl og havde en hyggelig aften. Dagen efter tog jeg så i byen med Julie (fra Bagedysten, red.), og så festede vi videre i Silkeborg, forklarer Sandra.
 Foto: Carsten Mol

Sandra har været uddannet jordemoder i syv år, mens lillesøster Sabrina har været det i halvandet. At arbejde sammen er kun et plus, fortæller Sandra:

- Det er et job, hvor vi kan ende med at stå i situationer, hvor man er ked af det bagefter, og der er det rart at have en, der forstår mig hundrede procent, forklarer Sandra.

Den store bagedyst finale 2024Presse billederPress photo
Sandra sammen med sine to medfinalister, 23-årige Emma Plantener og Emil 19-årige Emil Nordentoft Møller.
 Foto: Carsten Mol/DR

De seneste mange uger er der dog sket noget pudsigt, når søstrene har været på fødegangen.

Mange af de fødende har nemlig kastet et ekstra blik på storesøster Sandra – og med god grund: De har genkendt hende fra tv-teltet.

- At blive genkendt er en helt ny verden for mig, og noget jeg slet ikke er vant til. I mandags, da jeg trådte ind på en fødestue og sagde, ”Hej jeg hedder Sandra og er jordemoder”, sagde den fødende ”Det ved jeg da godt”. Sådan noget skal man lige vænne sig til, siger Sandra med et smil.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-29/Skaermbillede-2024-11-29-kl.-08.45.14.png
Sandra har de sidste syv år været jordemoder. Nu har tiden i bageteltet betydet, at hun ganske ofte bliver genkendt på fødegangen.
 Foto: Privat

Selv om der er langt fra fondant til fødestue, har Sandra alligevel kunne bruge erfaringerne fra sit professionelle job, når der skulle kreeres kager.

- Jeg er jo vant til at arbejde under pres og bevare roen og udstråle det på samme tid. Så det er nok derfor, jeg ikke gik i panik i teltet, selv om det altså er ganske kaotisk til tider.

Et livsstykke

Det var ikke kun søsteren, som blev hyldet i finaleafsnittet. Det samme blev et andet familiemedlem, der stod Sandras hjerte nær: Farmor Rita.

- Min farmor var et livsstykke og et kæmpe forbillede for mig. Hun gjorde en dyd ud af at gøre tingene selv og var også af den holdning, at man kan, hvad man vil.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-29/Sandra-er-med-i-2024-Bagedysten-37-%281%29.jpg
Sandra bor i Them ved Silkeborg med sin mand og to drenge, Magnus på 16 og Ludvig på 11. Familiens firbenede ven er den tre år gamle Golden Retriever Hubert. Familien tæller også to katte, som de elsker.
 Foto: Privat

Netop det mantra har siddet i Sandras baghoved under hele bagedyst-eventyret.

- Min farmor ville have været stolt af mig, men med sin jyske lune havde hun nok også sagt, at jeg ikke skulle bage en kage til hende. Hun rummede nemlig også en ægte, jysk ydmyghed, forklarer Sandra.

Bagedyst-vinderen forlod ikke kun teltet med et trofæ. Hun fik noget langt mere vigtigt med hjem til Them:

- Jeg er så fyldt af taknemlighed over at være med, så jeg kunne få et halvt år, der har været fyldt med så megen latter, kærlighed, glæde og oplevelser. Og så har jeg mødt nogle mennesker, der for altid vil være en del af mit liv. Og det er en kæmpe gave.

Sponsoreret indhold