Reality16 timer siden

Marc vandt "Forræder": Han løj ikke kun i programmet - men også overfor familien

Den 24-årige aalborgenser løj og manipulerede sig til tops i TV2-hittet – og høstede ene mand præmien på 199.000 kr. Det var dog ikke kun i programmet, at Marc måtte lyve...
Forræder
Aalborgenseren løb med titlen og præmien på 199.000 kr.
 Foto: Camilla Maria Johansen, camilla@sh.dk Foto: Mikael Rieck, Hanne Juul, Lotta Lemche/TV 2, BLU/TV 2

Det er et halvt år siden nu, men jeg kniber mig stadig i armen. Jeg kan ikke forstå det!

Sådan lyder det fra en glad Marc Karaket Bach Nielsen, 24, om sejren i ”Forræder – ukendt grund”, da SE og HØR møder ham i hjertet af København.

- Det er så surrealistisk. Men selvfølgelig megafedt og en kæmpe sejr, jubler Marc, som i begyndelsen kæmpede noget med at holde triumfen hemmelig.

Forræder
Marc glæder sig til, han ikke længere skal holde på sin ”Forræder”-hemmelighed – og er spændt på reaktionerne.- Der skal helt sikkert komme nogle gode, men der skal sikkert også være nogle, der synes, det er vildt at have taget et egoistisk valg om at smide min medforræder under bussen for at tage det hele selv.
 Foto: Camilla Maria Johansen, camilla@sh.dk Foto: Mikael Rieck, Hanne Juul, Lotta Lemche/TV 2, BLU/TV 2

- Lige da jeg kom hjem, var det enormt svært. Det var jo det fedeste, der lige var sket for mig – og jeg kunne ikke rigtig dele det med nogen, fortæller han.

Marc, hvis mor er fra Thailand og far fra Danmark, havde bildt sine nærmeste ind, at han var i Thailand, mens han i virkeligheden var på Fyn for at optage TV2-hittet.

- Folk spurgte, om det var en god tur til Thailand.

Forræder
- Det var en blanding af lettelse og frygt, siger Marc om sine tårer.
 Foto: Camilla Maria Johansen, camilla@sh.dk Foto: Mikael Rieck, Hanne Juul, Lotta Lemche/TV 2, BLU/TV 2

”Ja, det var en fed tur. Jeg var bare nede at slappe lidt af”, svarede jeg.

- Så det har virkelig været hårdt at gå med – og jeg havde heller ikke sagt det til min familie før i forgårs (i lørdags, red.), fortæller han om sejren.

Familien græd

Her sad han sammen med sine forældre og to søstre på henholdsvis 27 og 19 år og så finaleafsnittet.

Forræder
Marc sammen med "Forræder"-vært Martin Johannes Larsen.
 Foto: Camilla Maria Johansen, camilla@sh.dk Foto: Mikael Rieck, Hanne Juul, Lotta Lemche/TV 2, BLU/TV 2

- Det var næsten vildere end at stå og vinde. At se min families reaktion på det hele.

- Det var godt nok vildt at se dem blive så rørte og stolte. Jeg ved godt, de er stolte af nogle af de ting, jeg har udrettet, men man kunne se glæden i deres øjne – og de kom hen og krammede mig.

- Både de og jeg selv fik tårer i øjnene. Det var bare et potpourri af følelser, der kom ud, afslører Marc.

Sponsoreret indhold