Kongelige6 timer siden

Kronprins Christian har taget stor beslutning: Nu går historien verden rundt

Kronprins Christians opdatering fra Afrika og planer for fremtiden skaber ikke kun overskrifter herhjemme
Kronprins Christian har opholdt sig i Afrika i tre måneder.
Kronprins Christian har opholdt sig i Afrika i tre måneder.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Borgmester reagerer på kronprins Christians beslutning: - En rigtig glædelig julenyhed

Der er store planer i sigte for kronprins Christian.

Torsdag kunne den 19-årige partyprins nemlig afsløre, hvad han har tænkt sig at bruge tiden på, når han kommer hjem fra sin dannelsesrejse i Østafrika. Den 1. februar starter han som værnepligtig ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Fremtidsplanerne ramte hurtigt spalterne i danske medier, og nu går historien verden rundt.

- Prins Christian deler sjældne billeder af sabbatsåret, mens han kommer med en stor meddelelse, lyder det blandt andet fra britiske Hello!

- Mellem hårdt arbejde og vilde løver: Hans liv i Østafrika, lyder overskriften fra tyske Bunte, der har i øjeblikket har artiklen med den danske kronprins som en af de mest læste.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-28/754486062_1.jpeg
De sidste tre måneder har kronprins Christian opholdt sig i Østafrika – og det må siges at have været en vild oplevelse på alle måder.
 Foto: Kongehuset ©

- Langt fra kongelig glamour

Kronprins Christian har de seneste tre måneder tilbragt tid i Østafrika, hvor han blandt andet har bygget huse til lokale og arbejdet på en farm. I samme ombæring som han delte sin beslutning for fremtiden, satte han også ord på, hvordan tiden i det store udland har været.

Og den vinkel er heller ikke gået de udenlandske mediers næse forbi.

- De billeder, der nu er offentliggjort på Instagram, tyder på, at den unge prins lever et liv langt væk fra kongelig glamour, referer Gala blandt andet, mens Daily Mail skriver:

- Prinsen sagde, at selvom oplevelsen var 'helt anderledes', ville det være en, han aldrig glemmer - men indrømmede, at han glædede sig til at tilbringe juletiden sammen med sin familie, skriver det britiske medie.

Sponsoreret indhold