Den eftersøgte mand er fundet død i en å: Ingen tegn på noget mistænkeligt
Opdateret 14:26: Manden er blevet fundet død i en å. Politiet ser ingen tegn på noget mistænkeligt. Pårørende er underrettet.
En 52-årig mand er væk, og han har været efterlyst siden i går.
Nu tager politiet nye redskaber i brug, for de har nemlig lavet en offentlig eftersøgning af manden med billede.
Det fremgår på politiets hjemmeside.
Familien har ifølge politiet ikke været i kontakt med manden siden 25. november, og de efterlyste ham den 28.
”De er naturligvis meget bekymrede for ham – og det er vi også. Derfor har vi iværksat en større eftersøgning for at finde ham," fremgår det af eftersøgningen.
Den savnede mand er bosiddende i Ravnkilde, og eftersøgningen centrerer sig primært i Rørbæk tæt ved Hobro og i selve Hobro. Begge byer er tæt på Ravnkilde.