Kongelige5 timer siden

Ny ballade om Marius-sagen: Det nægter kongehuset stadig at svare på

Tavsheden i det norske kongehus om Marius Borg Høiby-sagen udløser kritik
Tættere kom pressen fredag aften ikke på kong Harald og kronprins Haakon under en event i Oslo domkirke. De var nemlig pakket ind i afspærringer og skulle ikke nyde noget af at tale om den pinlige Marius-sag.

 Foto: Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Alt om Marius Borg Høibys kriminelle far

Dramaet om Marius Borg Høiby fortsætter og nu øges presset på kongehuset i Norge, skriver Dagbladet fredag aften.

På slottet nægter man nemlig fortsat at svare på, om kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon vil stille op til en afhøring i sagen mod Høiby, der senest har været fængslet men nu er løsladt. Han er dog fortsat tiltalt for en række alvorlige forbrydelser, blandt andet flere voldtægter.

Det norske medie afslører, at man siden begyndelsen af november gentagne gange har forsøgt at få svar fra kronprinsparrets side.

Men tavsheden har været larmende.

Vil kronprinsesse Mette-Marit gemme sig bag sin kongelige immunitet - eller får vi en dag sandheden om, hvor meget hun vidste om den kriminalitet, som sønnen Marius nu er tiltalt for at stå bag?
Vil kronprinsesse Mette-Marit gemme sig bag sin kongelige immunitet - eller får vi en dag sandheden om, hvor meget hun vidste om den kriminalitet, som sønnen Marius nu er tiltalt for at stå bag?
 Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Fredag forsøgte journalister så at få svar direkte fra kong Harald og kronprins Haakon under en event i Oslo Domkirke, men de blev holdt bag afspærringer og fik ingen mulighed for at stille spørgsmål.

Imens vokser kritikken fra både bistandsadvokater og eksperter.

Mette-Marit beskyldes blandt andet for at kende til forhold, der kan have betydning for sagen, men har altså endnu ikke afgivet nogen officiel forklaring.

Høiby er sigtet for seks forskellige forhold, herunder vold, trusler og seksuelle overgreb, og flere ekskærester er stået frem med alvorlige beskyldninger.

Han nægter sig skyldig i de fleste af sagerne, men har indrømmet enkelte forhold, herunder trusler fremsat via sociale medier.

Sponsoreret indhold