Iskold luft mellem Mathias Bjørnhof og Aija Vogel: Sender stikpille
LÆS OGSÅ: Realitykendis Mathias Bjørnhof bekræfter: Vi dater ikke længere
Der gemmer sig mange skeletter i skabet, når det kommer til bruddet mellem Mathias Bjørnhof og Aija Vogel.
Mange flere end først antaget.
For selv om de i sidste uge gav udtryk for, at bruddet foregik på rolig vis, så har det ikke været på talefod i mange måneder.
Det bekræfter "Ex on the beach"-deltageren Mathias Bjørnhof over for SE og HØR til Reality Awards' julefrokost.
- Vi er ikke på så god fod, som jeg har givet udtryk for. Jeg har ikke snakket eller set hende i lang tid, siger Mathias Bjørnhof, der i øvrigt fortæller, at de for en kort stund nåede at få en titel på deres forhold.
Lidt senere på aftenen dukkede ekskærseten Aija Vogel op til realityfesten, og her var hun tilsyneladende ikke forberedt på, at Mathias havde løftet sløret for deres mange kontroverser.
- Så kender man ham. Det er bare typisk Mathias at fortælle det, siger hun og indrømmer:
- Men nej, vi har ikke talt sammen siden.
- Det eksploderede bare
Indtil nu er mange detaljer om deres brud blevet sparet væk.
De har nemlig før fortalt, at de sluttede på god fod, fordi deres liv var for forskellige. Der hører dog meget mere til historien, fortæller "Ex on the beach"-deltageren Aija.
- Efter mig og Mathias, så skete der noget, som han ikke var så glad for, og så eksploderede det bare.
Hvad der præcis fik dramaet til at eksplodere, holder hun dog for sig selv lidt endnu.
Det er dog tilsyneladende været så store stridigheder, at de tidligere turtelduer ikke ville hilse ordentligt på hinanden til lørdagens julefrokost.